Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
BI-udvikler med flair for governance og struktur søges til 1-årigt barselsvikariat

Har du lyst til at udvikle BI-løsninger, der gør en forskel i sundhedsvæsenet? Trives du med både Power BI, KPI'er og datagovernance? Så vil vi glæde os til at tage i mod dig.

Du bliver en del af Dokumentation og Ledelsesinformation, hvor vi udvikler datawarehouse- og BI-løsninger til hele Region Syddanmark. Selvom stillingen er et 1-årigt barselsvikariat, får du mulighed for at præge både løsninger og arbejdsgange i en afdeling i udvikling.

Hos os bliver din hverdag en kombination af BI-udvikling, sparring med kolleger og dialog med forretningen. Du kommer blandt andet med til at udvikle et fælles KPI-katalog og omsætte KPI'er til Power BI-rapporter, der understøtter ledelse og beslutningstagning.


Dine opgaver

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem BI-udvikling, governance og dokumentation. Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle og vedligeholde brugervenlige og robuste Power BI-rapporter
  • bidrage til udvikling og vedligeholdelse af regionens fælles KPI-katalog
  • dokumentere datagrundlag, definitioner og BI-løsninger
  • være med til at udvikle vores governance, standarder og arbejdsgange, fx omkring versionsstyring, test, kvalitetssikring og release.

Hvem er du?

Du har en relevant videregående uddannelse inden for fx IT, økonomi, ingeniørvidenskab, sundhedsinformatik eller lignende. Er du nyuddannet, hører vi også meget gerne fra dig – vi lægger vægt på motivation og potentiale og hjælper dig godt i gang. Har du erfaring fra studiejob eller projekter, er det en fordel.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med Power BI
  • har interesse for KPI'er, datakvalitet og dokumentation
  • arbejder struktureret og kan skabe overblik
  • kommunikerer klart – også om tekniske emner
  • er nysgerrig, tager ansvar og har lyst til at udvikle både løsninger og arbejdsmetoder.
Du behøver ikke at være “færdig” på alle områder. Det vigtigste er, at du har en BI‑værktøjskasse, et godt greb om Power BI og en tydelig interesse i arbejdet rundt om BI‑produkter – så klæder vi dig på til resten.


Om os

Du bliver en del af Dokumentation og Ledelsesinformation, hvor vi er omkring 20 kolleger med forskellige faglige baggrunde og en fælles passion for data. Vi udvikler datawarehouse, datamodeller og BI-løsninger, der understøtter sygehuse og stabe i hele Region Syddanmark.

Vi er en afdeling i udvikling – både organisatorisk og teknologisk – og derfor er der også plads til nye idéer og forbedringer. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og prioriterer både faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Når du er kommet godt ind i jobbet, vil der være mulighed for at arbejde hjemme 1-2 dage om ugen.


Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Lasse Stenvang Hansen på 23 42 61 07 eller chefkonsulent Iben Dreyer Pedersen på 23 25 81 07 efter 1. august. Du er også velkommen til at sende en sms for at aftale et tidspunkt.


Løn og ansættelse

Stillingen er et 1-årigt barselsvikariat på 37 timer om ugen med arbejdssted i Regionshuset i Vejle.

Oplysninger om startløn for stillingen, som indeholder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension finder du i link til hjemmesiden herunder. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark på rsyd.dk."


Ansøgning

Send din ansøgning senest den 19. august 2026.

Vi forventer at holde første samtaler den 24. august 2026, og vi håber, at du kan starte senest 1. oktober 2026.


Vi glæder os til at høre fra dig.





Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke