Brænder du for at lave god mad fra bunden og skabe gode madoplevelser for dine gæster? Trives du i et køkken, hvor samarbejde, faglig stolthed og kvalitet går hånd i hånd? Og har du lyst til et job med attraktive arbejdstider og en hverdag med stor variation?
Så er du måske én af de to-tre kokke, catere eller smørrebrødsjomfruer, vi søger til Kalundborg Refinery.
Et køkken med kvalitet, samarbejde og variation
Hos os bliver du en del af et engageret team på ni kollegaer, som hver dag serverer frokost og mødeforplejning for op mod 300 gæster fordelt på tre nærliggende lokationer. Vi udvider nu teamet og søger derfor nye kollegaer. Selvom vi arbejder på flere adresser, fungerer vi som ét samlet team, hvor hjælpsomhed, fælles ansvar og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi arbejder med gode råvarer, høj kvalitet og bæredygtige løsninger med fokus på blandt andet at reducere madspild, og vi tror på, at de bedste madoplevelser skabes, når faglighed, kreativitet og engagement går hånd i hånd.
Din rolle
Du bliver en vigtig del af den daglige drift, hvor du sammen med dine kollegaer sørger for, at vores gæster møder velsmagende mad af høj kvalitet – hver eneste dag.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med den daglige madproduktion, mødeforplejning og planlægning på tværs af de tre lokationer. Samtidig er du med til at udvikle køkkenet og bidrage med idéer, der løfter både kvaliteten og gæsteoplevelsen.
Dine vigtigste opgaver
I hverdagen vil du blandt andet:
- Tilberede varme og kolde retter, salater, smørrebrød og mødeforplejning
- Planlægge og koordinere produktionen på tværs af de tre lokationer
- Bestille varer og modtage leverancer
- Bidrage til optimal råvareudnyttelse og minimere madspild
- Sikre høj kvalitet inden for egenkontrol, hygiejne og fødevaresikkerhed
- Bidrage til den gode gæsteoplevelse gennem god mad og nærværende service
- Være en aktiv holdspiller, der hjælper til, hvor der er brug for det
Vi søger dig, der
- Er faglært kok, cater, smørrebrødsjomfru eller har tilsvarende erfaring fra kantine, restaurant eller storkøkken
- Har erfaring fra et professionelt køkken
- Trives i en travl hverdag og tager ansvar for dine opgaver
- Har fokus på kvalitet, smag og den gode gæsteoplevelse
- Har kendskab til egenkontrol, hygiejne og fødevaresikkerhed
- Taler, læser og skriver dansk
- Har kørekort til almindelig personbil (en fordel, da der efter behov kan være kørsel mellem de tre lokationer)
Det får du hos os
Hos os får du en hverdag med attraktive arbejdstider, gode kollegaer og mulighed for at fokusere på det, du brænder for – nemlig at lave god mad.
Derudover får du:
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Gode arbejdstider: hverdage mellem kl. 06.30 og 15.30 – med fri de fleste weekender
- Et stærkt team med høj faglighed, godt samarbejde og en uformel omgangstone
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter
- Et stærkt bagland i Compass Group med gode muligheder for sparring og udvikling
Opstart er snarest muligt eller efter aftale – vi venter gerne på den rette.
Skal du være en del af holdet?
Så send os dit CV allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Tilbage til søgning

