Stå i spidsen for dit eget team – og vær med til at udvikle fremtiden
Er du typen, der trives, når dine medarbejdere blomstrer, produktionen spiller – og kunden mærker forskellen? Så har du måske det leder-DNA, vi leder efter, for at støtte op om vores nuværende vækst med fokus i Vestdanmark. Hos Eltel søger vi en engageret og handlekraftig teamleder, der kan skabe høj trivsel, sikre effektiv drift og drive vores aktiviteter specielt i trekantområdet. Her skal du blandt andet støtte op om den nærværende ledelse samt holde et stort teknisk overblik og daglig projektstyring i en rolle med stor indflydelse.
Din rolle: Led mennesker – skab sammenhold – lever resultater
Hos os handler ledelse om mennesker. Derfor søger vi en teamleder, der kan skabe motivation, udvikling og arbejdsglæde, samtidig med at den daglige drift fungerer effektivt.
I rollen vil du:
- Støtte og udvikle et hold af dygtige elektrikere og teknikere, så de kan lykkes i deres hverdag.
- Sikre, at produktionen forløber planmæssigt gennem god koordinering og overblik.
- Opbygge stærke relationer til både eksisterende og nye kunder og skabe værdi gennem tæt dialog.
- Fungere som forbindelsesled mellem medarbejdere, projektledere, kunder og ledelse.
- Have fokus på økonomi og sikre en sund drift gennem opfølgning på budgetter og fakturering.
- Bidrage til en stærk sikkerheds- og kvalitetskultur, hvor vi hjælper hinanden med at levere det bedste resultat.
Hvem er du?
Du brænder for at lede mennesker og motiveres af at skabe resultater gennem dit team. Du trives med ansvar, samarbejde på tværs af organisationen og formår at skabe tillid, engagement og retning – også når hverdagen er travl.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring som leder, gerne fra en teknisk, el-teknisk eller produktionsorienteret virksomhed.
- Har kendskab til el-, fiber- og netværksinstallationer.
- Har et stærkt kommercielt mindset og evnen til selvstændigt at kalkulere, udarbejde tilbud og udvikle stærke kunderelationer.
- Trives i dialogen med kunder og formår at omsætte deres behov til værdiskabende løsninger.
- Er en synlig og nærværende leder, der skaber motivation, trivsel og fælles retning i teamet.
Hvad får du hos os?
Hos Eltel får du en stilling med både ansvar, frihed og udviklingsmuligheder i et miljø præget af fællesskab og faglighed.
- En nøgleposition i en virksomhed med en vigtig samfundsopgave – at bygge fremtidens netværk.
- Et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, en uformel tone og et godt grin i hverdagen.
- Indflydelse på processer, teamets udvikling og afdelingens retning.
- Stor støtte i personlig og faglig ledelsesudvikling gennem kurser og efteruddannelse.
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer, sundhedsforsikring, firmabil og pensionsordning.
- En arbejdsplads, hvor fleksibilitet, balance og sikkerhed er mere end bare ord.
Bliv en del af noget større
Hos Eltel er vi en førende aktør inden for teknisk infrastruktur med en stærk forpligtelse til den grønne omstilling. Vi arbejder målrettet på at skabe bæredygtige løsninger, der understøtter samfundets fremtidige energibehov. Samtidig værdsætter vi vores medarbejderes trivsel og udvikling. Hos os ser vi på det hele menneske og skaber et arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og balance mellem arbejde og privatliv går hånd i hånd. Vi tror på, at en sund og engageret arbejdsstyrke er nøglen til vores succes og til at skabe en positiv forskel i verden.
Lyder det som dig?
Send dit CV og ansøgning – via linket i opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i Eltel.
Vi vil behandle indkomne ansøgninger løbende, så skynd dig at sende din ansøgning og så hører du snart fra os.
Hvis du har spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Lars Ravn på Tlf. 21413719 eller mail: lars.ravn@eltelnetworks.com.
Bliv en Elteller – og vær med til at forbinde Danmark med fremtidens netværk.
Ansøg her
Tilbage til søgning

