Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Klinisk diætist søges til fast stilling i Spiseforstyrrelsesområdet, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, AUH

Ønsker du et fagligt spændende job med stor mulighed for både faglig og personlig udvikling i en engageret, dygtig og tværfagligt sammensat kollegagruppe.? Så søger vi pr. 1. oktober eller snarest derefter, en diætist til en fast stilling i vores døgnafsnit. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med primært dagvagter, men forventeligt 1 aftenvagt ugentlig og weekendarbejde.   
Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser er et specialafsnit med højt specialiseret funktion for behandling af spiseforstyrrelser, primært anoreksi, til børn og unge op til 21 år. 

Vi varetager i tæt samarbejde med Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) (ambulatorium) den hospitalsbaserede tværfaglige psykiatriske behandling af moderate til svære tilfælde af spiseforstyrrelser hos børn og unge og i tæt samarbejde med familie og netværk i Region Midtjylland. Der vil også være afgrænsede diætetiske opgaver og vejledningsopgaver i ambulant regi også.

Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser har 14 senge til indlæggelse - heraf 4 skærmede pladser. Afsnittet anvender miljøterapi som en ramme for arbejdet, som er målrettet specialet. Vi arbejder primært ud fra familieorienterede, systemiske, gruppeorienterede og mentaliseringsbaserede principper. Disse principper vil man få grundig introduktion til ved at deltage i det daglige arbejde, via personaledage, oplæring osv. 

At arbejde med mennesker, der er ramt af en spiseforstyrrelse, kan opleves udfordrende men også meningsfuldt og berigende. Vi er mange i vores afsnit – både nyansatte og erfarne – der deler glæden ved et tæt og humoristisk arbejdsfællesskab, hvor mange forskellige faggrupper samarbejder og bidrager til det gode patientforløb med hver sine faglige øjne. 

Vi er som afsnit karakteriseret ved høj faglighed, et vedvarende udviklingsfokus samt en langvarig tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser.

Stillingen vil være med timer til monofaglige diætetiske opgaver som fx beregning af energimængde, opdatere kostmappe, samarbejde om madbestilling ud fra dine faglige kompetencer og beregninger, psykoedukation til både patientgruppen, forældre/pårørende og personalegruppen osv. Vi er et afsnit som er i udvikling og som arbejder med at tilpasse kosten mål- og aldersgruppen. Vi ønsker derfor en kollega som også vil deltage i et samarbejde med udvalgte ”mad-kolleger” i den fortsatte udvikling af bl.a. vores kostmappe. 

Stillingen indebærer også at du indgår i behandlingen på afsnittet for at opnå kendskab til målgruppen, behandlingen samt arbejdsgangene i afsnittet for at kunne målrette dine monofaglige opgaver og være med til at udvikle den del af behandlingen.  

Vi søger en kollega, der har eller har mod på at få

  • erfaring med patientgruppen
  • er autoriseret klinisk diætist 
  • erfaring med kostvejledning til familier inden for terapeutiske og gruppebaserede principper
  • erfaring med måltidsstøtte til børn og unge og deres pårørende hvor spiseforstyrrelsen udfordrer
  • erfaring med psykoedukation til børn, unge og deres forældre omkring kost/ernæring, spiseforstyrrelse og kostvejledning
  • er selvstændig og i besiddelse af gode samarbejdsevner 
  • kan indgå i en tværfaglig personalegruppe samt deltage aktivt i den daglige miljøterapeutiske behandling 
  • er åben for nye tiltag og omstillingsparat 
  • besidder gode formidlingskompetencer og kan anvende disse i både individuel og gruppebaseret behandling.

Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • i tæt samarbejde med erfarne kolleger at løse diætetiske opgaver i vores speciale
  • varetage og deltage i miljøterapeutisk og gruppebaseret behandling til patienter og deres familier i tæt samarbejde med afsnittets tværfagligt sammensatte personalegruppe
  • deltage i afsnittets daglige behandling med fx måltider, samvær, sparring til kolleger osv.
  • indgå i psykiatriens forpligtelse til at støtte sengeafsnittene ved behov til fx alarmløb efter grundig introduktion, kurser og oplæring. 

Vi tilbyder

  • et spændende og udfordrende arbejde med engagererede kolleger i et godt lærings-og arbejdsmiljø
  • alsidige arbejdsopgaver
  • både monofaglige og tværfaglige opgaver i et højt specialiseret speciale 
  • et dynamisk tværfagligt team præget af godt kollegialt sammenhold og høj faglighed
  • tværfaglig supervision og faglig vejledning
  • et grundigt introduktions program samt mentorordning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger fås hos Charlotte Beuchert, oversygeplejerske: 2762 0550.

Ansøgningsfrist: den 18. august 2026.  

Ansættelsessamtaler: den 24. august 2026 mellem  kl. 12-15.

 


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) 

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.  

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.  

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere. 

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere. 

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden 

 

 

 

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke