Parkeringsservice-assistent søges til Helsingør Kommune
Helsingør Kommune søger en assistent til Parkeringsservice på fuld tid (37 timer)
Vores opgave er at medvirke til, at trafikken og livet i byerne fungerer så godt og sikkert som muligt – til gavn for alle, der bor, driver erhverv og besøger kommunen.
Det er vigtigt for os at være servicemindede og imødekommende i vores arbejde som myndighed. Vi lægger vægt på at vejlede trafikanter, borgere og erhvervsliv, så de føler sig godt informeret og hjulpet.
Vi arbejder blandt andet for at øge trafiksikkerheden, og fremme en optimal udnyttelse af parkeringsmulighederne i hele Helsingør Kommune. Dette gør vi ved at udføre løbende kontrol jævnfør færdselslovens bestemmelser, herunder betalings- og tidsbegrænset parkering, men i høj grad også via dialog med trafikanterne.
Derudover medvirker vi til at byens arrangementer kan afholdes, ligesom vi fører tilsyn med udeserveringer og udsteder rådighedstilladelser til f.eks. opsætning af stilladser med videre.
Henrik Glædesdahl der er parkeringsservice assistent udtaler "Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har tillid til hinanden. Selvom du arbejder selvstændigt, står du aldrig alene – dine kolleger og ledere er altid klar til at støtte dig."
Og Annette Siim, der ligeledes er parkeringsservice assistent, fortsætter "Kan du lide frihed under ansvar, en aktiv arbejdsdag og et job, hvor ingen dage er helt ens? Som assistent i Parkeringsservice bliver du en vigtig del af hverdagen i byen. Du er med til at skabe orden, hjælpe borgere og sikre, at parkeringsreglerne bliver overholdt – altid med en professionel og respektfuld tilgang."
Du kan forvente
Vi forventer at du
Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid (37timer). Du indgår i en vagtordning der består af normaldage, men også af dage med forskudt arbejdstid og vagt hver fjerde lørdag samt enkelte søndagsvagter.
Tjenestestedet er Helsingør Rådhus, Sct. Anna Gade 5A, Helsingør.
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem din organisation og Kommunernes Landsforening og med indplacering på Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest. Ren straffeattest er en forudsætning for ansættelse.
Yderligere information
Ansættelsessamtaler finder sted enten den 14. eller 15. september. Eventuelt anden samtale forventes afholdt mandag den 21. september.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, dog senest 1. november 2026.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Leder af Trafik, Vej og Parkering Christina Levring Jakobsen på telefon 25 31 25 24.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026. Du søger stillingen via Helsingør Kommunes e-rekrutteringssystem på hjemmesiden www.helsingor.dk via knappen ”Ledige job”.
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Ansøg her
Tilbage til søgning

- et spændende og selvstændigt job i et godt arbejdsklima og i team med i alt tre parkeringsservice-assistenter
- relevant uddannelse i færdselslovens bestemmelser om standsning og parkering, samt i borgerbetjening og konflikthåndtering
- et varieret fagligt arbejdsmiljø, da teamet indgår i området Trafik, Vej og Parkering
- et alsidigt job hvor du et synligt og imødekommende ansigt i bybilledet, får frisk luft dagligt og er i dialog med en masse borgere.
Vi forventer at du
- er serviceminded, åben og god til dialog med borgere og erhvervsliv
- er fordomsfri og har et positivt menneskesyn
- er selvstændig, ansvarsbevidst og beslutningsdygtig
- har lyst og vilje til at arbejde sammen med andre
- optræder professionelt, også i pressede situationer
- kan skrive og tale forståeligt dansk
- har kendskab til svensk og engelsk
- har gyldigt kørekort (B)
- har IT-kundskaber på brugerniveau (primært Outlook, Word og Excel)
- bærer uniform inklusiv kamera, som stilles til rådighed af Helsingør Kommune