Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Engageret og fagligt stærk pædagog søges til børnehuset Stjernehøjen

Børnehuset Stjernehøjen ligger i Mogenstrup syd for Næstved. Vi er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år fordelt på 4 stuer - 1 vuggestue og 3 børnehavegrupper. I november 2025 startede vi en udegruppe, hvor børnene fra de 3 børnehavegrupper blandes og på skift er ude en uge ad gangen. Vi har siden august 2025 haft madordning. Vi råder over en stor legeplads med god mulighed for at lave forskellige aktiviteter. Vi bruger lokalområdet flittigt, og vi samarbejder med de lokale dagplejere, skolen og plejehjemmet.

Vi søger 1 uddannet pædagog på 37 timer senest pr. 1. november 2026.

Vi tilbyder:

  • en dynamisk arbejdsplads med mulighed for faglig sparring
  • en gruppe af engagerede kollegaer 
  • fokus på fagligheden
  • en tydelig hverdag, hvor vi arbejder med positionering, børnefællesskaber og leg
  • børn, der er i trivsel, udvikling og læring
  • et humørfyldt arbejdsmiljø med ”højt til loftet” og plads til kreative tanker, hvor vi øver os i, at det er okay at undres over egen og kollegaers praksis
  • en hverdag, som kan være travl, hvor vi hjælper hinanden
  • en arbejdsplads, hvor alle har initiativpligt
  • en pædagogisk praksis med høj grad af fokus på den anerkendende tilgang, hvor vi øver os i at anvende ressourceblikket på det enkelte barn, når vi arbejder med barnets trivsel, udvikling og læring 

 Vi forventer:

  • at du er uddannet pædagog og brænder for at arbejde med børn på 0-6 år
  • at du er god til at lege og kan inddrage dig selv i legen i børnehøjde
  • at du elsker udelivet i alt slags vejr
  • at du er fagligt velfunderet og har en reflekterende tilgang til den daglige pædagogiske praksis
  • at du benytter en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer
  • at du formår at være nærværende i forhold til børn og voksne – også i en travl hverdag
  • at du kan arbejde systematisk, da vi bl.a. arbejder i Hjernen og Hjertet
  • at du er fleksibel i forhold til at kunne arbejde i både vuggestuen og i børnehaven
  • at du vægter et godt og fagligt samarbejde med forældre og kollegaer
  • at du kan yde omsorg og støtte børnenes sociale kompetencer og deltagelsesmuligheder
  • at du er stabil, fleksibel og omstillingsparat samt har overblik
  • at du kan reflektere over egen praksis og byder ind i fælles refleksion
  • at du kan arbejde i faste rutiner
  • at du er i stand til at begejstre og motivere børnene
  • at du har interesse i at holde dig opdateret og søge ny viden inden for det pædagogisk felt

I Dagtilbudsområde Syd har vi i 2025-2026 særligt fokus på deltagelsesmuligheder for alle i børnefællesskabet samt leg og sprog. 

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.

Tiltrædelse: Senest 1. november 2026.

Arbejdstid pr. uge: 37 timer

Vil du vide mere eller komme på besøg, er du velkommen til at kontakte daglig leder Nanna Kronholm Gjessø på telefon 2326 3264.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 10. september 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 21. september 2026.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26

Hot jobs

Pharmalito logo Pharmalito

Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce Test af jobannonce

vil du være med til noget