Transport og Flådestyring søger rutinerede, pålidelige og servicemindede chauffører til distribution af forsyninger til regionens hospitaler og andre behandlingssteder i regionen.
Om os
Vi er en del af Center for Ejendomme (CEJ) og udvikler og leverer Region Hovedstadens (RH) logistik og transport. Cirka 120 chauffører og godt 20 administrative drifter 24/7/365 transport og godshåndtering med alt fra specialbyggede budcykler til trækker-trailer.
CEJ er et af syv centre i RH og administrerer en ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter - fra fredede ejendomme til nybyggede supersygehuse. Vi etablerer og vedligeholder de fysiske rammer for regionens sundhedspleje, så patienten føler sig velkommen og vores godt 40.000 ansatte har de bedst mulige rammer at arbejde i.
I CEJ arbejder vi løbende på at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for vores medarbejdere - vi ønsker at være en stærk og værdsat samarbejdspartner og tilbyde et værdifuldt arbejdsliv. I CEJ har vi ansvaret for en essentiel del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Vores arbejde handler om liv. Det giver mening. Vil du være med til at gøre en forskel?
Om stillingen
Vi tilbyder en attraktiv stilling i en enhed med kraftig vækst og udvikling, hvor du får meget selvstændighed i opgaveløsningen.
Vores tungvogne betjener RH’s hospitaler og vagterne ligger spredt over det meste af døgnet, men hovedsagelig i tidsrummet 05.00 - 18.30. Vi arbejder med faste ruter og vagttider, overarbejde er en undtagelse.
Vi søger kollegaer til to roller:
”Flyver” der dækker ved fravær (sygdom, ferie, uddannelse osv.). Rollen er ideel til dem, der værdsætter variation og uventede fridage. Men som også er klar – nogle gange med kort varsel på alle ruter. Det kræver sin mand… m/k!
Chauffør i en af vores faste teams. Afhængig af teamet arbejder man i fast vagtskema med eller uden rul.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
forvogn eller trækker-trailer med medicin, sterilvarer, vasketøj, forbrugsvarer, o.a.
oplæsning og aflæsning af varer
diverse ad hoc-kørsel mellem regionens hospitaler og virksomheder
Om dig
Du har erfaring i kørsel med forvogn og trækker/trailer og et rimeligt geografisk kendskab indenfor Region Hovedstaden.
Du har CE kørekort, førerbevis, EU-bevis og en ren straffeattest. Hvis du har ADR farligt gods eller GDP, er det en fordel.
Vi lægger vægt på, at du:
er udadvendt, positiv og hjælpsom
kan holde hovedet koldt
er åben og tillidsfuld i din kommunikation
udviser engagement i arbejdsopgaverne
kan tænke helhed
kører ansvarsfuldt i trafikken – vi handler om liv og transporterer kritisk og kostbart gods
Det et krav at du kan formulere dig både mundtlig og skriftlig på dansk.
Transport og Flådestyring arbejder indenfor regionens handlingsplan for at realisere FN’s Verdensmål. Vi er derfor ansvarlige for en struktureret grøn omstilling af vores flåde på cirka 400 køretøjer til CO2-neutral drift inden 2030.
Vi tilbyder dig
Et uformelt arbejdsmiljø med høje ambitioner og kollegaer i alle aldre og køn. Vi vægter trivsel højt og arbejder hver dag i fællesskab på at skabe kvalitet og arbejdsglæde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger chauffører på fuld tid 37 timer/uge.
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst
Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1
Stillinger
Specialarbejdere
Faglærte
Udover startlønnen kan du have:
ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Mødested: Primært Glostrup eller Herlev, men som ansat i RH kan kørsel udgå fra andre lokationer.
Du får udleveret personlig arbejdstelefon samt arbejdstøj og værnemidler (sikkerhedssko), som du skal benytte i arbejdstiden.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via vores online rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er søndag den 13. september 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Morten Pors Nielsen – morten.pors.nielsen@regionh.dk
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning

