Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Udbudsjurist til kontor for Økonomi, HR og Intern Service i Styrelsen for Samfundssikkerhed

Har du solid erfaring indenfor udbud- og indkøbsområdet? Ønsker du at sikre juridisk rådgivning og processtyring på højt niveau og at indgå i mange tværgående samarbejder? Ser du dig selv blive en del af en styrelse med højt specialiserede og engagerede kollegaer på en arbejdsplads, som er i hastig udvikling? Så er du måske vores nye udbudsjurist til Styrelsen for Samfundssikkerhed.



Velkommen til

Styrelsen for Samfundssikkerhed arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.



Din rolle og dine opgaver

I kontor for Økonomi, HR og Intern Service i Styrelsen for Samfundssikkerhed er vi ved at opbygge vores indkøbs og udbudsenhed, så vi fortsat kan understøtte styrelsen professionelt.

Vi søger en udbudsjurist til en nyoprettet stilling. Vi søger dig, som brænder for at arbejde med at rådgive om indkøb og udbud, men som også har lyst til at gennemføre udbud i tæt samarbejde med styrelsens fagkontorer. Du får mulighed for at arbejde med store og komplekse projekter indenfor styrelsen fagområde.

Det er vigtigt, at du kan se dig selv tage del i opbygningen af teamet. Kontoret i øvrigt er kendetegnet ved mange nye medarbejdere og opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • deltage i opbygningen af det faglige miljø indenfor udbud og indkøb
  • indgå i tværgående samarbejder, både internt og eksternt
  • varetage juridisk rådgivning på udbuds- og indkøbsområdet, herunder rådgive om udbudsregler og -betingelser, udarbejde udbudsmateriale og kontrakter, rådgive omkring valg af leverandører samt sikre og understøtte gennemførelse af indkøbsprocesser
  • selvstændigt gennemføre udbud


Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. Erfaring fra lignende stillinger i en offentlig organisation er en fordel, men det er ikke et krav.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har solid erfaring med indkøb og udbud, gerne fra den offentlige sektor
  • har kendskab til den statslige indkøbskaskade
  • har overblik, og at du er vant til at prioritere opgaver og sikre fremdrift i processer og opgaveløsning
  • kan formulere dig klart og tydeligt skriftligt og mundtligt
  • trives med mange samarbejdspartnere, og er god til at skabe og fastholde samarbejdsrelationer


Det tilbyder vi dig

Vi tilbyder dig et job i en organisation i udvikling med dedikerede medarbejdere, der hver dag løfter en vigtig samfundsopgave. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Vi er samlet på tværs af fagområder og kulturer og er lige nu ved at bygge en ny stærk arbejdsplads op sammen. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.



Løn og ansættelsesvilkår
Indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst for ansatte i staten. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Dit faste arbejdssted er Styrelsen for Samfundssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød. Styrelsen har også kontor på Østerbro.

Forventet tiltrædelse er snarest muligt.



Vil du vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Sara Vibe Facklamm på mail svf@samsik.dk.



Din ansøgning

Send din ansøgning via knappen ’Søg stillingen’ senest søndag d. 20. september 2026. Ansøgningen vedlægges CV og eksamensbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Vi forventer at afholde samtaler den 29. september 2026.



Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26