Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Strategisk Rådgiver til SUND Dekansekretariat

Til Dekansekretariatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet søger vi en dygtig og dedikeret medarbejder til ledelsesstøtte og strategisk rådgivning indenfor uddannelsesområdet. Som strategisk rådgiver skal du understøtte dekan og prodekan for uddannelse i arbejdet med at udvikle fakultetets uddannelser gennem kvalificeret ledelsesbetjening, sagsbehandling, koordinering af tværgående indsatser og omsætning af kom-plekse problemstillinger til beslutningsoplæg, processer og konkrete handlinger.

Du bliver en tæt samarbejdspartner for prodekan for uddannelse og får en central rolle i både de strategiske udviklingsopgaver og de administrative opgaver, der knytter sig til uddannelsesområdet. Opgaveporteføljen er bred og det betyder, at du den ene dag kan arbejde med analyser og beslutningsoplæg og den næste kan forberede dagsorden, koordinere tværgående processer og følge op på beslutninger, så de omsættes til konkrete handlinger.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat senest d. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Stillingsindhold
Dekansekretariatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) har ansvar for at understøtte fakultetets ledelse i deres strategiske og daglige virke. Uddannelsesområdet har de seneste år været præget af en række nationale reformer og de mange initiativer og forandringer, der er udsprunget heraf. Som strategisk rådgiver vil en af dine vigtigste opgaver være fortsat at understøtte dette arbejde, sikre at der sker de nødvendige ledelsesmæssige drøftelser og beslutninger, samt bevare overblikket over igangsatte og kommende aktiviteter.

Dine primære opgaver vil være at:

  • Understøtte dekan og prodekan for uddannelse i arbejdet med fakultetets uddannelsesområde gennem analyser, beslutningsoplæg, sagsbehandling, præsentationer, talepapirer, indstillinger, høringssvar m.m.
  • Rådgive og sparre med prodekan for uddannelse om uddannelsesstrategiske og uddannelsespolitiske spørgsmål samt sikre en professionel mødeforberedelse, implementering af beslutninger og ind-satser, samt opfølgning herpå.
  • Bidrage til at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift i fakultetets uddannelsesstrategiske indsatser og udviklingsprojekter.
  • Varetage sekretariatsbetjeningen af centrale mødefora, herunder møder med fakultetets uddannelsesledelse, studenterinddragende fora samt relevante udvalg og arbejdsgrupper på universitets- og fakultetsniveau.
  • Sikre høj kvalitet i forberedelse, gennemførelse og opfølgning på møder, processer og beslutninger, herunder koordinering af bidrag fra relevante interessenter.
  • Følge nationale uddannelsespolitiske dagsordener og reformer med betydning for det sundhedsvidenskabelige område og omsætte disse til strategisk rådgivning og konkrete initiativer.

Kompetencer
Vi søger en rådgiver med en relevant kandidatuddannelse og erfaring med ledelsesstøtte, samt strategi- og sekretariatsarbejde. Kendskab til uddannelsesområdet på et universitet eller en uddannelsesinstitution er en fordel, ligesom indsigt i nationale uddannelsesreformer, regler og rammer for udvikling, kvalitetssikring og akkreditering af uddannelser. Dette er dog ikke et krav. Det vigtigste er, at du har interesse for uddannelsesområdet og lyst til at bidrage til udviklingen af fakultetets samlede uddannelsesportefølje til gavn for både studerende og samfund.

For at kunne løse opgaverne, vil det være nødvendigt, at du:

  • Har stærke analytiske evner, strategisk forståelse og god organisatorisk indsigt.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, og formår at prioritere opgaver og ressourcer i en travl hverdag.
  • Trives i en kompleks organisation og er dygtig til at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af forskellige fagligheder og organisatoriske niveauer.
  • Har blik for, hvordan du effektivt understøtter ledelsen gennem kvalificeret rådgivning, professionel sagsbehandling og velforberedte beslutningsoplæg.
  • Udviser høj integritet, politisk tæft og god dømmekraft, og formår både at rådgive, udfordre og skabe konstruktive løsninger i samarbejde med ledelsen og øvrige samarbejdspartnere.
  • Er en holdspiller, som bidrager positivt til fællesskabet ved at dele viden, hjælpe kolleger på tværs, indgår konstruktivt i samarbejder, samt bevarer overblikket, når opgaverne er komplekse og omskiftelige.
  • Kommunikerer klart og præcist, både mundtligt og skriftligt, og evner at omsætte komplekse problemstillinger til brugbar viden og konkrete anbefalinger.

Om SUND Dekansekretariat
SUND Dekansekretariat er en enhed, hvis opgave er at understøtte og servicere dekan og prodekaner.
For dekanat og sekretariatschef er det vigtigt, at sekretariatets medarbejdere oplever at have meningsfyldte opgaver, hvor den enkelte kan anvende oparbejdede spidskompetencer og erfaringer, men hvor der, for at sikre en professionel administration og rettidig opgaveløsning, også er behov for generalistkompetencer.

Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, et positivt kollegaskab, udviklende samarbejder samt et arbejdsliv i balance er altafgørende for en stor arbejdsglæde, og det ligger dekanat og sekretariatschef meget på sinde.

Kontakt
For flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Trine Bovbjerg på tlf. 2060 2675, tbo@adm.aau.dk eller prodekan for uddannelse Jeppe Emmersen på tlf. 4262 7087, prodekan-sund-udd@aau.dk

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Aalborg Universitet

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen
  • CV
  • Eksamensbevis
  • Relevant bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her .

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Øvrige informationer

Samtaler forventes afholdt d. 7. oktober og d. 22. oktober 2026

Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her .

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyensættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som specialkonsulent. Der er mulighed for håndtering af kvalifikationstillæg.
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Akademiske (AC-TAP) . Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Specialkonsulent”.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26