Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Formidlings- og arrangementsansvarlig

Formidlings- og arrangementsansvarlig, 30 timer

Er du god til at formidle i skrift og tale? Kan du lide at planlægge, koordinere og skabe oplevelser for kunst- og kulturinteresserede besøgende i alle aldre? Er du også en dygtig og visionær kunst- eller kulturfaglig akademiker, der kan trives i en dagligdag, som også rummer praktiske opgaver? Så er denne stilling noget for dig.

Som led i Øregaard Museums nye strategi ønsker vi at styrke arbejdet med formidling og publikumsaktiviteter. Derfor søger vi en profil, som kan løfte og udvikle museets formidlings- og arrangementsopgaver og samtidig virke som den drivende kraft i museets PR- og kommunikationsarbejde. Du skal have lyst og evne til – både selvstændigt og i samarbejde med andre – at formidle museets mange historier i forskellige formater og medier, så museet kan skabe værdi for flere gæster.

Samtidig skal du bidrage til at løse de praktiske opgaver, der melder sig i dagligdagen på et mindre museum. Museets medarbejdere bidrager hver især til disse opgaver, og rollerne fordeles efter nærmere aftale. Denne del udgør i hverdagen en mindre del af stillingen, og du behøver ikke specifikke tekniske kompetencer, men du skal kunne trives med at få ansvar for, at visse ting i huset fungerer og tilkalde eksterne samarbejdspartnere efter behov.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • At udarbejde museets arrangementsprogrammer samt formidlingstilbud til skoler og institutioner. Det omfatter bl.a. tilrettelæggelse af sæsonprogram for Spejlscenen i parken med 6-8 arrangementer (herunder koordinering af timelønnede medarbejdere, som bidrager til afviklingen).

  • Ansvar for drift og udvikling af museets medlemsklub, Vores Øregaard, herunder tilrettelæggelse af 4-8 årlige arrangementer for medlemmerne og øvrige gæster.

  • At skrive 4-8 årlige nyhedsbreve og udbrede kendskabet til museets aktiviteter samt vedligeholde mailinglister (sidstnævnte typisk i samarbejde med studentermedhjælper).

  • At drive museets SoMe-aktiviteter og opdatere og videreudvikle museets hjemmeside, typisk i samarbejde med kollegaer, som kan bidrage med tekst og fotos.

  • Varetage den løbende kontakt og koordinering af museets museumsværter/vagter/omvisere samt tilrettelæggelse af disses vagtplan (to gange årligt).

  • Være husets superbruger på de systemer, som understøtter museets kommunikationsplatforme og medlemssystem (Smartplan, Wordpress, Mailchimp, Billetfix, Loby).

  • At være tovholder på pressemateriale og bidrage til formidlingstekster mm. i forbindelse med museets ca. 2 årlige særudstillinger.

  • Bidrage til mindre praktiske opgaver og koordinering i forbindelse med driften af museumsbygningen, der sker i samarbejde med bygningsfaglige medarbejdere i Gentofte Ejendomme. Dette omfatter bl.a. at være kontaktperson for nogle af de årlige serviceindsatser på tekniske anlæg samt at tilkalde teknikere og håndværkere efter behov. Museets andre medarbejdere har tilsvarende opgaver, så rollernes er klart fordelt.

  • Afhængig af kompetencer: Indgå i udstillingsarbejdet f.eks. med koordinering og logistikopgaver i samarbejde med den kunstfaglige museumsinspektør.

  • Deltage i det generelle udviklingsarbejde på museet.

  • Indgå i dagligdagens praktiske og administrative opgaveløsning på museet.


Vi ser gerne at du:

  • Har en kandidatuddannelse indenfor det kunst- og kulturvidenskabelige felt eller en anden relevant videregående uddannelse, helst med fag i kunsthistorie og/eller etnologi.

  • Har museums-, formidlings- og arrangementserfaring, helst fra et andet kunstmuseum.

  • Er en dygtig og inspirerende formidler i skrift og tale til forskellige aldersgrupper (på dansk og engelsk) og drives af at skabe værdi for museets gæster.

  • Kan versionere egne og andres tekster til forskellige formål (nyhedsbreve, SoMe, pressemeddelelser, hjemmeside etc.).

  • Har erfaring med SoMe og et skarpt øje for, hvad der virker visuelt i kommunikationsarbejdet.

  • Interesserer dig for og har indsigt i den periode, museet arbejder med (1750-1950).

  • Trives i en afvekslende hverdag, hvor flere sider af dine kompetencer kan udfolde sig, både på den enkelte dag og i årets løb.

  • Har gode samarbejdsevner, tænker i løsninger og kan bevare både fokus og overblik, også i travle perioder under udstillingsopløb.

  • Er pligtopfyldende, struktureret og mødestabil og kan trives på en lille arbejdsplads, hvor omsorg og loyalitet overfor både opgaver og kollegaer er vigtigt.

  • Har praktisk sans samt kørekort.

 

Om os

Vi tilbyder en afvekslende og inspirerende arbejdsplads i smukke omgivelser tæt på København. Øregaard Museum er en selvejende institution, der har til huse i et fredet landsted fra 1806-8 og modtager et årligt driftstilskud fra Gentofte Kommune. Vi har en samling af dansk kunst fra perioden 1750 til 1950, som udvikles betydeligt i disse år, og museet viser typisk 2 særudstillinger årligt. Aktiviteterne drives af et lille, dedikeret team, hvor alle har medejerskab til de resultater, der bliver skabt. Vi løfter i flok, gør os umage og passer på kunsten, huset og fællesskabet på arbejdspladsen for at skabe et museum til gavn og glæde for gæsterne, i dag og i fremtiden.

Om museet
Læs mere om Øregaard Museum på www.oregaard.dk

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er en fastansættelse på 30 timer med tiltrædelse d. 1. november 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning
Ansøgningsfrist søndag d. 27. september 2026 kl. 23.59. Ansøgning med bilag (CV, eksamensbevis og evt. anbefalinger) sendes i én samlet PDF på maks. 2 MB til sms@gentofte.dk. Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 40. Ansættelse pr. 1. november 2026 eller snarest derefter. For yderligere oplysninger kontakt museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard, sms@gentofte.dk, 39 98 57 92.



Arbejdstid: Dag

30-30 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26