Uddannelsesleder til GF1 – vil du være med til at forme fremtidens ungdomsuddannelse?
Vi søger en ambitiøs og nysgerrig uddannelsesleder til GF1, som brænder for unge, gode ungemiljøer og stærke uddannelsesveje.
På GF1 får eleverne en tryg, spændende og praksisnær start på deres erhvervsuddannelse, hvor de bliver introduceret til et bredt udsnit af de uddannelser, de kan vælge på GF2. Din opgave bliver at stå i spidsen for både mennesker, faglig udvikling og den fortsatte udvikling af GF1 – samtidig med at en stor uddannelsesreform er på vej.
Du får en stærk organisation omkring dig
Vi kan tilbyde dig et af Danmarks bedste lærerværelser med dygtige værksteds- og grundfagsundervisere, som hver dag arbejder for at give vores elever en god, tryg og sjov start på deres erhvervsuddannelse.
Du bliver leder for omkring 25 medarbejdere, herunder en faglig leder og tre teamkoordinatorer, og får ansvar for GF1 på tre adresser: Nørrebro, Ballerup og Ishøj.
Det kræver både nærværende ledelse, tydelig organisering og et stærkt samarbejde med teamkoordinatorer, faglig leder og resten af NEXTs ledelse.
En reform er på vej – og du skal kunne navigere i den
Uddannelsesreformen betyder, at GF1 inden for de næste fire år skal omlægges til EPX. Det er en omstilling, der både kræver blik for det, vi skal udvikle frem mod, og en stabil hånd på rattet her og nu.
På NEXT er vi allerede godt i gang med lokale prøvehandlinger og større skolesamarbejder om udviklingsprojekter. Som uddannelsesleder får du en væsentlig rolle i at drive og kvalificere den udvikling.
Det bliver både spændende og krævende. Der vil være usikkerhed, bekymringer og bump på vejen, og du skal kunne stå robust i det hele – samtidig med at du skaber retning, ro og engagement omkring dig.
Vi leder efter dig, der...
...kerer dig om at skabe gode, trygge og udviklende rammer for både medarbejdere og elever.
Du skal først og fremmest have et stærkt og værdibaseret elevsyn. Du skal finde energi i elevkontakt og i at være en synlig og samlende leder på vores campusser – både i hverdagen og når der er fællesarrangementer, svære samtaler og sager eller samarbejde med politi, kommune og andre aktører omkring vores elever.
Hvis du primært trives bedst bag et skrivebord, er du med andre ord nok ikke den rette profil.
Det betyder dog ikke, at skrivebordet er overflødigt. Du skal også have lyst til – og kunne mestre – den administrative del af jobbet. Det gælder blandt andet skarp budget- og økonomistyring, opfølgning på optag og frafald samt en lang række andre opgaver, der får hverdagen til at hænge sammen.
Opgaverne spænder således bredt fra personaleledelse og pædagogisk-didaktisk udvikling til elevkontakt, økonomi og strategisk udvikling.
Den ideelle kandidat har en akademisk baggrund, erfaring med ledelse på ungdomsuddannelsesområdet og viden om EPX-reformen. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at gøre en forskel for unge og mod på at lede både mennesker og udvikling i en tid, hvor meget er i bevægelse.
Hvem er vi?
NEXT er en af landets største erhvervsskoler med ca. 1.000 medarbejdere fordelt på 14 adresser i Storkøbenhavn. Vi arbejder for, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.
Du bliver en del af en ledergruppe, som ud over dig består af en uddannelsesleder, to afdelingsledere og en uddannelsesdirektør. Du refererer direkte til uddannelsesdirektøren.
Vi lægger vægt på at bruge hinanden til sparring på tværs af uddannelserne. Og så skal der være plads til både grin og alvor, når vi mødes til vores ugentlige ledermøder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med primær ansættelse på Campus Nørrebro. Du skal dog – særligt i efteråret – være indstillet på også at have din gang på vores campusser i Ballerup og Ishøj.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Vi håber, at du kan starte den 1. oktober 2026.
Ansøgning og kontakt
Send CV, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen lyder som noget for dig.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Trine Breyt på mail trbj@nextkbh.dk – så ringer hun hurtigst muligt tilbage, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker: at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund.
Vores institution rummer over 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning