Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Jurist til GDPR området (barselsvikar)

Har du lyst til at arbejde med GDPR og databeskyttelse i store statslige kontrakter indenfor bl.a. Facility Management, og vil du være med til at indgå databehandleraftaler mellem Bygningsstyrelsen og vores leverandører? Så har vi stillingen til dig!

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet. Vi er inddelt i tre kerneforretninger: Byggeri, Udlejning og Asset Management og Facility Management. På statens område er Facility Management-opgaverne samlet i Statens Facility Management (SFM), som har overtaget ansvaret fra de enkelte statslige myndigheder, og i dag varetager opgaver for en samlet årlig volumen på ca. 1 mia. kr.

Som et resultat heraf, er Bygningsstyrelsen ansvarlig for behandling af personoplysninger i forbindelse med Statens Facility Management. Derfor leder vi lige nu efter en ny kollega, som kan hjælpe os med at sikre opfyldelse af gældende lovgivning på området for databeskyttelse og GDPR, herunder indgåelse af og opfølgning på overholdelse af databehandleraftaler, sikkerhedskrav mv.



Hvad kan vi tilbyde dig?

Som vores nye kollega bliver du placeret i Bygningsstyrelsens centrale juridiske enhed – Udbud og Kontrakter i Center for Byggeri - hvor du vil få en bred vifte af dygtige kolleger, som varetager forskellige juridiske opgaver, som f.eks. udbudsret, entrepriseret, it-ret, GDPR, databehandleraftaler mv.

Udbuds- og Kontraktenheden består af 20 ambitiøse og engagerede kolleger, hvoraf 13 er placeret på vores kontor i København og 7 er placeret på vores kontor i Skanderborg. I enheden har vi høje ambitioner, højt til loftet og godt humør. Du vil få et løbende og tæt samarbejde med kolleger i Udbud og Kontrakter og på tværs af hele styrelsen.

I rollen som GDPR-jurist får du til opgave at sikre, at Bygningsstyrelsen lever op til ansvaret som dataansvarlig. Det betyder, at dine hovedopgaver bl.a. vil være:

  • Udarbejdelse af databehandleraftaler og relaterede bilag under udbudsfaser
  • Udarbejdelse af databeskyttelsesretlige implementeringstiltag, f.eks. risikovurderinger, oplysningstekster om behandling af personoplysninger, artikel 30. fortegnelse mm.
  • Sikring af korrekt behandling af personoplysninger, herunder databeskyttelsesretlige vurderinger af nye behandlingsaktiviteter
  • Vurdering og godkendelse af underdatabehandlere og overførsler til tredjelande
  • Sikre overholdelse af databeskyttelseslovgivningen og kontrol af databehandleraftalen i kontraktens løbetid
  • Gennemgå revisionserklæringer fra leverandører omkring overholdelse af databehandleraftaler


Dine kompetencer og kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en juridisk baggrund som enten cand.jur. eller cand.merc.jur. Du kan være i starten af din karriere eller have flere års erfaring i en juridisk stilling.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har interesse for eller erfaring med GDPR
  • Har stærke analytiske evner og kan navigere i aftaleforhold
  • Er en stærk sparringspartner og bidrager positivt til samarbejdet i egen enhed, men også på tværs i organisationen samt med eksterne samarbejdsparter
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og kan håndtere udfordringer i udbuds- og driftsfasen


Ansættelsesvilkår

Vikariatet har en varighed på 12 måneder og kan besættes enten på vores kontor i Skanderborg eller København.

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin eller som special- eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder HER og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder HER.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 pct.

Kontakt Rekrutteringspartner, Emilie Stagsted Bentsen, på tlf. 41 70 12 84 eller e-mail emsbe@bygst.dk, eller tillidsrepræsentant, Morten Bækholm Bjerregaard, på tlf. 41 70 12 27 eller e-mail mobbj@bygst.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Bygningsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet, og ansættelsesområdet vil være ministeriet med tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil enten være Thomas Helsteds Vej 9A, 8660 Skanderborg eller Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.



Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Kontorchef, Anette Gothard Mikkelsen, tlf. 41 70 11 74 eller Teamleder, Iben Merete Toftvang Ottesen, på tlf. 41 70 12 92.

Passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Send os din ansøgning, CV og eksamensbevis senest tirsdag den 29. september via knappen nedenfor. Du vil modtage en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 40 og 2. samtalerunde i uge 41.

Vi håber at kunne byde dig velkommen indenfor pr. 1. december 2026 eller efter aftale.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26