Er du vores nye bindeled mellem influencere, venues og episke events?
Xperience Events er en fremadstormende social event-platform, og vi står for blandt andet Influencer Battle & Marielyst BeachWalk. Vi arbejder tæt sammen med spændende profiler, venues og vores eget dedikerede team. Vores Nye platform går i luften 1. november og du kan være med til at sætte dit fingeraftryg på udviklingen.
Lige nu søger vi flere udadvendte og strukturerede kolleger, der vil hjælpe med kontakt, support og afvikling af vores events. Vi ansætter løbende og sørger naturligvis for fuld oplæring!
Dine opgaver
Relationer: Du holder den daglige kontakt med vores influencer-profiler og øvrige samarbejdspartnere.
Support: Du håndterer henvendelser, følger op på aftaler og løser mindre praktiske opgaver.
Eventafvikling: Du er hands-on til vores events sammen med teamet. Du er med til at sikre en gnidningsfri afvikling og en fantastisk stemning – det skal være sjovt at være der!
Kommunikation: Du hjælper med klar og venlig kommunikation, så vores brugere altid oplever et højt serviceniveau.
Koordinering: Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, både på kontoret og online.
Hvem er du?
Du behøver ikke selv at være influencer. Det vigtigste er, at du kan lide mennesker, er god til at holde overblikket og trives dér, hvor der sker noget.
Du er serviceminded, pålidelig og nem at samarbejde med.
Du formulerer dig klart og fejlfrit på dansk – både på skrift og i tale.
Du kan lide balancen mellem skærmarbejde og at være med "ude i marken" til events.
Bonus: Det er en fordel, hvis du har kørekort og bil, men det er ikke et krav.
Vi tilbyder
Fuld oplæring: Vi klæder dig grundigt på til alle opgaverne.
Stor fleksibilitet: Vi tilbyder skiftende vagter (efter aftale) på typisk mellem 10 og 36 timer om ugen – perfekt, hvad enten du søger deltid eller fuldtid.
Hybrid arbejdsplads: Du kan arbejde fra vores kontor på Lolland/Falster eller i København, med mulighed for op til 2-3 hjemmearbejdsdage om ugen.
Et stærkt hold: Vi har flere ledige stillinger og ansætter løbende, så du bliver del af et voksende og engageret team.
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning afsted hurtigst muligt.
Arbejdstid: Dag
10-36 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning

