Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Dag- og aftenvagt søges til Esbjerg Friplejehjem

Vil du være med til at skabe tryghed, livskvalitet og gode oplevelser for ældre mennesker i et hus hvor nærvær, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye SSA eller SSH på Esbjerg Friplejehjem.

Hos os er det vigtigste, at beboerne oplever en hverdag med omsorg, smil og meningsfulde oplevelser. Vi tror på, at god pleje handler lige så meget om rela-tioner og livskvalitet som om faglighed, og derfor arbejder vi hver dag for at skabe den bedst mulige hverdag for den enkelte beboer.

Jobbet på Esbjerg Friplejehjem

Du bliver en vigtig del af beboernes hverdag.

Du bidrager til, at beboerne oplever tryghed, nærvær og høj kvalitet i plejen, samtidig med at du indgår i et tæt samarbejde med kollegaer, pårørende og vores sygeplejersker.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • udføre helhedspleje og omsorg for beboerne
  • observere ændringer i beboernes trivsel og helbredstilstand
  • arbejde med dokumentation og sundhedsfaglige opgaver
  • bidrage til rehabiliterende og personcentreret pleje
  • skabe meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen
  • samarbejde med pårørende og øvrige faggrupper
  • medvirke til en tryg og velfungerende aftenvagt

Vi ønsker medarbejdere, som både kan arbejde selvstændigt og bidrage aktivt til fællesskabet.

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • har lyst til at arbejde med ældre mennesker
  • møder beboere, pårørende og kollegaer med respekt og omsorg
  • tager ansvar og bidrager til høj faglig kvalitet
  • er nysgerrig på udvikling og læring
  • har fokus på samarbejde og fællesskab
  • ønsker at gøre en positiv forskel i beboernes hverdag

Vi tilbyder

  • et moderne og nyt friplejehjem midt i Esbjerg
  • engagerede kollegaer og en nærværende ledelse
  • et stærkt fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og respekt
  • tæt samarbejde med sygeplejersker og øvrige faggrupper
  • mulighed for at præge kulturen, arbejdsgangene og den fortsatte udvikling af huset

Esbjerg Friplejehjem

Esbjerg Friplejehjem åbnede i 2023, og vi er stadig i gang med at forme den arbejdsplads og kultur, vi ønsker at være. Mange af de traditioner, arbejdsgange og aktiviteter, der kendetegner huset i dag, er skabt af medarbejderne selv. Derfor får du ikke bare et job hos os – du får mulighed for at sætte dit eget præg på både hverdagen og udviklingen af vores plejehjem.

Vi arbejder målrettet på at skabe et godt arbejdsliv, hvor høj kvalitet i plejen går hånd i hånd med medarbejdernes trivsel og balance i hverdagen.

Vi har plads til 60 beboere og drives af Danske Diakonhjem, som er en non-profit organisation med et stærkt værdigrundlag.

Vi arbejder med beboeren i centrum og tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker, behov og livshistorie. Derfor gør vi os umage for at skabe en hverdag med nærvær, aktivitet og fællesskab.

Vi har eget køkken, hvor maden tilberedes fra bunden, og vi prioriterer fællesskabet omkring måltiderne. Samtidig har vi gode rammer for aktiviteter, arrangementer og samvær med beboernes familie og venner.

Arbejdsmiljø og fællesskab

Vi tror på, at gode relationer mellem kollegaer er afgørende for både trivsel og kvalitet.

Derfor prioriterer vi samarbejde, faglig refleksion og udvikling. Vi sætter tid af til at lære hinanden at kende og arbejder aktivt for, at alle oplever sig som en værdifuld del af fællesskabet.

Vi er fleksible og hjælper hinanden på tværs af fagligheder og opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • 28 - 32 timer ugentligt
  • Tiltrædelse 01.11.26 eller hurtigst muligt herefter
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og FOA

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist søndag d. 27.09.2026

Samtaler afvikles i uge 40

Vil du høre mere?

Læs mere om os på: www.esbjergfriplejehjem.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en kop kaffe.

Forstander Karin Juul Viuff

kjv@diakon.dk

telefon 21 14 79 06

Afdelingsleder Rikke Hynkemejer Hansen

riha@diakon.dk

telefon 76 11 55 00

Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen på Esbjerg Friplejehjem.

Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn



28-32 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26