Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Plejecenter Solgaven i Hobro søger sundhedsfaglige kolleger til dag/aften eller blandede vagter

Har du lyst til at bruge din faglighed et sted, hvor relationen til beboeren, høj kvalitet i plejen og den gode hverdag vægtes højt?

På Solgaven søger vi nye kolleger, som brænder for ældreplejen og har lyst til at være med til at skabe trygge, værdige og meningsfulde hverdage for vores beboere.

Hos os er Solgaven først og fremmest beboernes hjem. Derfor arbejder vi med personcentreret omsorg og tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker, vaner, ressourcer og behov. Vi lægger vægt på høj sundhedsfaglig kvalitet, men vi ved også, at den gode pleje skabes gennem nærvær, relationer, respekt og de små ting, der gør hverdagen genkendelig og meningsfuld.

Vores tilgang bygger blandt andet på værdighed, ordentlig og åbenhed, og vi ønsker en kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og tør være nysgerrige sammen.

Vi søger dig, der

  • er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent 
  • er fagligt engageret og har blik for kvalitet i pleje og omsorg 
  • er god til at skabe tillidsfulde relationer til beboere, pårørende og kolleger 
  • kan bevare overblikket og skabe struktur – også når hverdagen ændrer sig 
  • tager ansvar og samtidig ser samarbejde som en naturlig del af opgaven 
  • møder mennesker med respekt, nysgerrighed og ordentlighed 
  • har lyst til at arbejde rehabiliterende og understøtte beboernes selvbestemmelse og egne ressourcer 
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en åben og positiv kultur. 

Lidt om os

Solgaven er et af Mariagerfjord Kommunes større plejecentre og ligger naturskønt ved Østerskoven i Hobro. Vi har 57 plejeboliger og 10 afklaringspladser.

Vi er en arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor forskellige fagligheder arbejder sammen om én fælles opgave: at skabe det bedst mulige liv og den bedst mulige hverdag for vores beboere.

Vi arbejder ud fra den nye ældrelovs værdier om blandt andet selvbestemmelse, tillid og samarbejde med familie, venner og civilsamfund. For os betyder det, at vi ikke blot arbejder ud fra plejer, men at vi ud fra dialog med beboerne, borgerkonferencer og teammøder, finder frem til hvad der er det vigtige for vores beboer og hvordan vi skaber de bedste rammer.

Og sidst men ikke mindst, så må der gerne være både grin, varme og personlighed i hverdagen. Faglighed, kvalitet, livsglæde og humor er ikke modsætninger – hos os skal der være plads til det hele.

Kan du se dig selv være med til at skabe et hjem præget af høj faglighed, tryghed, værdighed og gode relationer? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Samarbejde og fællesskab
I Ældre og Omsorg i Mariagerfjord Kommune er vi ansat til to ting: faglighed og samarbejde. Som social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper skal du være med til at insistere på begge dele – og hjælpe med til at skabe en kultur, hvor faglig udvikling, arbejdsglæde og fælles ansvar går hånd i hånd.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.  
Der indhentes straffeattest, og ansættelsen er betinget af, at denne kan godkendes.  
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Stillingerne er på 37 timer. 

Hvis du vil vide mere om Solgaven, og det vi står for
er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Kristina Helenius Dalsgaard på: 9711 5301.

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 16. oktober 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 43.
 
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.



Arbejdstid: Dag, Aften



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

V26