Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Dansklærer og delt klasselærer til 7. årgang søges til Lillevang Skole, afdeling Lillerød

Vil du være med til at skabe en skole, hvor faglighed, trivsel og stærke fællesskaber går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en engageret lærer til en fast stilling som dansklærer og delt klasselærer på vores 7. årgang. Stillingen kan være på fuld tid eller deltid, og den øvrige fagfordeling aftales ud fra dine kompetencer. Har du undervisningskompetencer i kulturfag, idræt og/eller tysk, er det en fordel.

Du bliver en del af et stærkt årgangsteam, hvor vi samarbejder tæt om elevernes læring, trivsel og udvikling. Sammen arbejder vi målrettet med udviklingssporet Skole for alle, hvor fælles pædagogisk retning, tydelige rammer og deltagelsesmuligheder for alle elever er omdrejningspunktet.

Vi arbejder med co-teaching, inspirerende læringsmiljøer og en inkluderende praksis. I det kommende skoleår deltager alle lærere og pædagoger på afdeling Lillerød i et kommunalt kompetenceudviklingsforløb om co-teaching og neuropædagogik.

Vi søger en lærer, der:

  • Brænder for danskfaget og klasselæreropgaven
  • Skaber stærke relationer til elever, forældre og kolleger
  • Tror på, at alle børn kan lykkes i fællesskabet
  • Er nysgerrig på egen praksis og bidrager til fælles udvikling
  • Trives i et forpligtende teamsamarbejde og tager ansvar for den fælles opgave
  • Er klar til at indgå i en samstemt praksis i en didaktisk og pædagogisk basisstruktur på årgangen

Hos os får du:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og udvikling
  • Engagerede årgangsteams med fælles ansvar for eleverne
  • Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • Mentorordning de første to år, hvis du er nyuddannet
  • En arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi lykkes bedst sammen.

Om Lillevang Skole
Lillevang Skole er en distriktsskole med ca. 650 elever fordelt på to afdelinger. 6.-9. klasse har hjemme på afdeling Lillerød, mens 0.-5. klasse og SFO ligger på afdeling Skovvang. Derudover har vi specialklasser, modtageklasser og centerklasser.

På Lillevang Skole arbejder vi ud fra ambitionen om, at faglighed, trivsel og fællesskab udvikles sammen. Vi organiserer os i årgangsteams, hvor lærere og pædagoger planlægger, udvikler og løfter opgaven i fællesskab – altid med elevernes læring og deltagelse i centrum.

I skolens hverdag vægter vi den demokratiske dannelse og ønsker at bidrage til en forbedring af klodens fremtid - det betyder blandt andet, at vi arbejder strategisk med FN’s verdensmål og børnekonventionen som en del af skolens hverdag. Lillevang Skoles afdelinger er begge certificeret som UNICEF Rettighedsskole. 

Lillevang Skole vægter det kollegiale samarbejde og samvær højt. Vi er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.  

Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren. I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Se mere om skolen her: https://lillevangskole.aula.dk/ 

Er du interesseret?
Du er velkommen til at kontakte os og høre om stillingerne. For yderligere oplysninger kan du kontakte daglig leder Rikke Lund Dragsted på tlf. 21 53 06 37. Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest  25. november 2026. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

 


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid. 

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. 

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning