lokalnyt

Ny søgning
Afdelingsleder til Danahus - en del af De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud

Brænder du for at være den mest fantastiske personaleleder, 
som tager udgangspunkt i både kerneopgave og medarbejdere?
Så er dette stillingen for dig!

Danahus i De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud i Aalborg Kommune søger en afdelingsleder fra den 1. september 2025.

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov – og samtidig være en nærværende og inspirerende afdelingsleder for et dedikeret team? Så er det dig, vi leder efter!

Danahus søger en engageret og faglig funderet afdelingsleder med tiltrædelse den 1. september 2025. Vi udvider ledelsesteamet fra to til tre afdelingsledere – og du får en central rolle i den fortsatte udvikling af vores tilbud.

Danahus er i en rivende udvikling og er næsten fuldt belagt på alle sine pladser. Derfor er det nu tid til at opnormere ledelsen fra 2 til 3 afdelingsledere. 

Du skal varetage den daglige personale- og administrative ledelse af en afdeling i et team med 2 andre afdelingsledere samt bla. 2 administrative medarbejdere og resten af ledergruppen i De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud, som er på yderligere 3 afdelingsledere og en leder. Hver afdelingsleder har ca. 20 medarbejdere som de har personaleansvar for.

Danahus er et aflastnings- og døgntilbud for børn og unge 0-18 år. Danahus har 14 aflastningspladser fordelt på 2 afdelinger (Ungeaflastningen og Børneaflastningen), samt en døgnafdeling med 6 pladser. Målgruppen på Danahus er børn og unge med nedsat funktionsevne både fysisk og / eller psykisk. Børnenes diagnoser og funktionsniveau er således meget forskellige, hvilket betyder at vi altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud består af Horisonten, Nøddehuset og Danahus samt en hjemmepasningsordning.

Samlet set benyttes De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud af ca. 170 børn og har en personalegruppe på ca. 145 ansatte, hvor de ca. 60 medarbejdere er ansat på Danahus. Medarbejderne er for størstedelen uddannede pædagoger.  

Organisatorisk er De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud et rammeaftaletilbud under den nordjyske socialaftale, samt en del af Center for Dag- og Døgntilbud i forvaltningen Job og Velfærd i Aalborg Kommune.

Du vil som afdelingsleder i De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud indgå i et ledelsesteam med 5 andre afdelingsledere og 1 øverste leder. Ledergruppen modtager ekstern supervision. 

Danahus har brug for en afdelingsleder, som har fokus på kerneopgaven og samtidig kan bidrage til et godt arbejdsmiljø med trivsel og arbejdsglæde ved at bedrive fantastisk nærværende ledelse. 

Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af institutionen. Vi ønsker at bevare og udvikle et tæt samarbejde mellem vores institution, forældre og eksterne samarbejdspartnere. Vi tilstræber en høj grad af fleksibilitet, dynamik og nytænkning. 

Ligeledes ønsker vi at videreudvikle De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud som en attraktiv arbejdsplads, hvor faglighed og professionalisme er i højsædet. Som afdelingsleder bliver du en del af ledelsesteamet, hvor du vil bidrage til den fortsatte udvikling i og på tværs af afdelingerne. 

Vi forventer, at du:
  • Er i stand til og har lyst til at udføre tydelig nærværende ledelse - ser værdien i ledelse tæt på, der sætter retning, motiverer og skaber tydelighed.
  • Har et positivt menneskesyn, der bygger på anerkendelse og har personlig og faglig motivation.
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere din hverdag. 
  • Kan lave vagtplan for egen afdeling.
  • Har forståelse for institutionens økonomiske grundlag.
  • Har udviklet en høj grad af samarbejdskompetence og dermed kan samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Har fokus på reflektions- og evalueringskultur og er kommunikativ stærk.
  • Har en relevant uddannelse.
  • Har stor lyst til forældresamarbejde. 
  • Er en udviklingsorienteret og anerkendende personaleleder, som kan sikre samarbejdet både i egen organisation og i forhold til samarbejdspartnere.
  • Har lederevner med overblik, lyst og evne til at træffe beslutninger.
Vi kan tilbyde dig:
  • At blive en del af en ledergruppe, hvor der arbejdes ud fra Aalborg Kommunes værdigrundlag samt De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbuds kerneopgave, som er følgende: 
    ”Vi understøtter trivsel og udvikling hos børn og unge med særlige behov og deres familier”.
  • At blive en del af en stærk ledergruppe, hvor du kan få ledelsesmæssig sparring.
  • At blive en del af en ledergruppe, hvor der er ”højt til loftet” og plads til humor.
  • En institution med udviklingsfokus, hvor du kan være med til at sætte dit præg.
  • Et afvekslende, selvstændigt og krævende job.
  • En ledelse som vægter nærværende ledelse højt. 
  • Mulighed for faglig som personlig udvikling og modtage ekstern supervision.
  • Et ledelsesteam som løfter opgaven i fællesskab.

 

Du vil få kontor på Danahus, som er beliggende på Danalien 10, 9000 Aalborg.

Stillingen som afdelingsleder er aflønnet efter gældende overenskomst med SL med mulighed for personligt kvalifikationstillæg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder Brian Andersen Balle på mail: baba-jv@aalborg.dk

Ansøgningsfrist: Søndag den 27. juli 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 31.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder

Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning