lokalnyt

Ny søgning
Retssekretær til straffesager



Her går det godt!



Strafferetsafdelingen ved

Retten på Frederiksberg

søger igen

retssekretær til straffesager



Her går det godt – og vi har det godt! Vi søger derfor igen ny kollega til vores strafferetsafdeling.



Trives du med at have mange bolde i luften og med en uforudsigelig men spændende hverdag? Har du mod på at gå med dommerne i dommervagten og deltage som retssekretær i større straffesager? Tager du ansvar og har lyst til at udvikle og bruge dine kompetencer? Så kan du meget vel blive en del af strafferetsafdelingen ved Retten på Frederiksberg.



Du skal i dagligdagen indgå i en gruppe af ca. 20 sekretærer, der arbejder for at få behandlet rettens straffesager i den bedste kvalitet og hurtigst muligt. Du bliver en del af en gruppe med en uformel omgangstone og et super godt sammenhold. Strafferetsafdelingen er således præget af, at arbejdet foregår i et travlt og udfordrende arbejdsmiljø, men hvor humøret og stemningen er i top.



Dine hovedopgaver bliver at besvare henvendelser på mail og telefon, ekspedere skrivelser, domme og retsbøger, beramme (booke tid til sagens behandling med aktørerne) og gå med dommerne i retten som retssekretær og tage protokol i retten dvs. skrive forklaringer i større aktuelle straffesager. Det er en fordel, at du har kendskab til sagsbehandlingssystemer eller mod på at lære det. Det er ligeledes en fordel, at du har interesse for straffesager eller straffesagsprocessen.



Stillingerne er på 37 timer ugentligt. Tidspunkt for tiltrædelse aftales. Ansøgningsfrist er fredag den 22. august 2025.



Samtaler sker løbende.



For stillingen gælder:

At du trives med at have mange bolde i luften

At du er god til at skrive og tale på dansk

At du er omstillingsparat og trives i en travl og udfordrende hverdag

At du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst

At du er udadvendt og serviceminded

At du er positiv, fleksibel og har et godt humør



På rettens hjemmeside www.domstol.dk/frederiksberg kan du læse mere om Retten på Frederiksberg.



Vi er tættere på, end du tror!

Offentlig transport til Frederiksberg tager kun:

Metro København H til Retten på Frederiksberg 5 minutter.

Næstved til København H -> 42 minutter

Sorø til København H -> 44 minutter

Holbæk – København H -> 40 minutter

Roskilde 22 minutter

Frederikssund 45 minutter

Helsinge 60 minutter

Vordingborg 57 minutter



Hvis du kommer i bil, har vi gratis parkering til din rådighed.



Ansættelsesvilkår:

Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Stillingen er omfattet af reglerne for Ny Løn og er indplaceret i løngruppe 2-2, svarende til en månedsløn på 29.371,50 kr. + 16 procent i pension. Der er dog mulighed for at yde individuelle løntillæg på baggrund af erfaring og faglige kvalifikationer.





Ansøgning:

Stillingen søges online via vores hjemmeside www.frederiksbergret.dk – under ”job i Staten”. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden med stillingsopslaget. Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte dit CV og eventuelle relevante bilag.

Vi skal have modtaget din ansøgning via ovennævnte rekrutteringssystem senest fredag den
22. august 2025.




Alle interesserede - uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold - opfordres til at søge stillingen.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning