lokalnyt

Ny søgning
Projektleder til store og komplekse infrastrukturprojekter

Har du en interesse for projektledelse, og motiveres du af at få ting til at ske i praksis? Så har du nu mulighed for at blive en central del af Banedanmarks projektorganisation, hvor du får ansvar for udvikling, fornyelse og opgradering af fremtidens grønne og bæredygtige jernbane.

Din rolle som projektleder

Som vores nye projektleder bliver du omdrejningspunktet i gennemførelsen af et større anlægs- eller fornyelsesprojekt. Du arbejder ud fra en politisk vision om at skabe en grønnere og mere sammenhængende infrastruktur i Danmark – og du er med hele vejen fra planlægning til afslutning.

Vi samarbejder tæt med både danske og europæiske bygherrerådgivere og entreprenører og gennemfører løbende store projekter på det danske jernbanenet.

Du bliver ansat i divisionen Strategisk Prioritering, Planlægning & Projekter, nærmere bestemt i området Sporprojekter, hvor vi har det samlede ansvar for projektgennemførelse. Her bliver du en del af en projektorganisation, hvor forbedringskultur og faglig udvikling er i fokus.

Hvad indebærer jobbet?

Som projektleder får du ansvar for:

  • Tidsplanlægning og fremdrift
  • Økonomistyring og risikohåndtering
  • Ledelse af projektteam og samarbejdspartnere
  • Ansvaret for scoop i projektet og holde dig inden for rammerne af projektet.
Du arbejder tæt sammen med Banedanmarks egne projekteringsledere og har et fast samarbejde med din nærmeste leder, som støtter dig i form af sparring, tavlemøder, feedback og kompetenceudvikling. Vi giver dig rammerne – du sætter retningen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse – og gerne et par års relevant erhvervserfaring.

Men er du nyuddannet og klar til at tage hul på din karriere med engagement og nysgerrighed, hører vi også meget gerne fra dig.

Det vigtigste for os er, at du bringer din faglighed i spil, har lyst til at lære og bidrage med værdi til fællesskabet. Uanset om du allerede har erfaring fra lignende stillinger eller kommer med frisk viden fra studiet, tilbyder vi et fagligt dygtigt miljø med gode udviklingsmuligheder.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • har gode analytiske egenskaber kombineret med en solid beslutningsevne
  • er effektiv, når det kommer til at tilegne dig ny viden og sætte dig ind i nye processer
  • arbejder struktureret og evner at prioritere dine opgaver
  • forstår at varetage en bred kontaktflade
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt, og kan formidle på forskellige niveauer, f.eks. til lægmænd, rådgivere, teknikere.
Hvis du har erfaring med at arbejde med tidsplaner (MS Project), vil det være positivt, da dette vil være en essentiel del af dit arbejde.

Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af et team med stor faglig erfaring og et miljø, hvor udvikling er i højsæde. Du kan se frem til at blive en del af en arbejdsplads, hvor nøgleordene er vidensdeling, sparring og faglig nysgerrighed. Tonen i vores team er uformel og arbejdsmiljøet er præget af imødekommenhed og hjælpsomhed.

Hos os får du en arbejdsplads med ansvar, balance og målrettethed.

Banedanmark kan desuden tilbyde Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det. Derudover er vi en arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og vi arbejder aktivt med diversitet og mangfoldighed.

Du vil få arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret mellem løngruppe 3, sats 1 og løngruppe 3 sats 3, Hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Poul Martin Haselbach, Gowry Sangar Rasalingam eller Michael Brinch. Grundet sommerferie kan Poul Martin Haselbach og Gowry Sangar Rasalingam kontaktes fra d. 28. juli.

Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning