Ønsker du et spændende job inden for CPR og kontrolarbejde, hvor du, sammen med engagerede og fagligt dygtige kollegaer, er med til at sætte retningen for kontrolindsatsen i Ballerup Kommune? Så er det dig, vi søger.
For at kunne løfte opgaverne i stillingen, er det en fordel, at du har en politimæssig baggrund, fx som uddannet politibetjent, efterforsker eller med relevant erfaring fra politiets arbejde med kontrol, forebyggelse og myndighedssamarbejde.
Dine vigtigste opgaver
- Kontrolsager herunder CPR-sager
- Virksomhedskontroller
- Aktioner med politiet
- Folkeregistrering
- Udarbejde partshøringer og træffe afgørelser
- Ulovlig beboelse i kolonihaver
- Mellemkommunale refusioner
- Administrative opgaver i form af udsøgning i IT-systemer, journalføring, sagsbehandling, besvarelse af mails m.m.
- Telefonbetjening
- Sygesikring
- Kontrolbesøg
- Borgersamtaler
- Betjening af borgere vedr. folkeregistrering
- Valg.
Dine kompetencer
- Har en politifaglig baggrund
- Du har et bredt kendskab til relevant lovgivning (Aktivloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, CPR-loven m.fl.)
- Du har en god datadisciplin
- Er robust og kan håndtere et eventuelt pres fra de borgere, du kommer i kontakt med
- Er opsøgende og trives med at undersøge og afdække
- Kan bevare overblikket i pressede situationer
- Er en god kommunikator, der kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
- Du kan arbejde systematisk, er nysgerrig, bevarer overblikket og ser tværgående sammenhænge
- Du er professionel og respektfuld i kontakten til borgerne
- Du vil tage aktiv del i den løbende udvikling
- Du har erfaring med at bruge kommunale it-systemer
- Du har gå-på-mod, er opsøgende, proaktiv og udadvendt
- Du er en udpræget holdspiller med gode samarbejdsevner, som kommer i spil i teamet og i relationen til vores mange samarbejdspartnere
- Du har let til smil, også når hverdagen er travl, og der opstår en vanskelig situation.
Det får du hos os
Vi har udviklet en tværgående kontrolstrategi for hele kommunen, hvor vi styrker samarbejdet på tværs og styrker den samlede indsats mod socialt bedrageri i kommunen. Herunder med et stærkt fokus på den forebyggende indsats i forhold til bevidst og ubevidst socialt snyd. Vi har et tæt samarbejde med Forebyggelse og Tryghed, hvor vi deltager i aktioner, med det formål, at skabe et tryggere nærmiljø for vores borgere.
Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger, men også med den øvrige organisation i et tværgående samarbejde. Du kan forvente en meget omskiftelig arbejdsdag, hvor der hele tiden er fart over feltet og nye spændende opgaver. To dage er sjældent ens og vi arbejder på varierende tidspunkter.
Vi er på jagt efter, en kollega, som har lyst til at arbejde med kontrol og forebygge og forhindre socialt bedrageri.
I teamet har vi mulighed for løbende sparring med hinanden og på tværs af fagområder. Samt løbende sparring og supervision med vores jurister, fagkonsulenter og den daglige leder.
Hvem er vi
Du bliver en del af et team med 14 engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med daglig sparring i en uhøjtidelig tone – det skal være sjovt at gå på arbejde. Du får en spændende og udfordrende stilling med alsidige opgaver.
Du får frihed under ansvar, hvor du gennem en engageret indsats får mulighed for at præge din egen såvel som områdets udvikling.
Din oplæring vil blive tilpasset din erfaring afhængigt af din profil.
Vi er organisatorisk placeret i afsnit for Borgerservice, Ydelser og Forebyggelse, som er en del af Center for Social og Arbejdsmarked i Ballerup Kommune.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teamleder Iman El-Khodr på telefon 5163 1459.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Arbejdstiden planlægges i fællesskab, så vi sammen finder en ordning, der fungerer i praksis.
Vi forventer at afholde samtaler den 15. august 2025.
Ansøgningsfrist: 10. august 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning