lokalnyt

Ny søgning
Tryghed og omsorg i aftentimerne – vi søger en engageret SSA til aften

Team A i Hornbæk søger en SSA til vores faste team i aftenvagten, som har lyst til at gøre en forskel for borgerne i deres eget hjem

Du bliver en vigtig del af et dedikeret team, hvor vi arbejder med at skabe tryghed, nærvær og kvalitet i plejen – også når dagen går på hæld.

Om arbejdet
Som fast SSA i aftenvagten bliver du en central del af borgerens rutiner.
Du arbejder selvstændigt, men er altid en del af et stærkt team, hvor vi støtter hinanden og har fokus på faglighed og respekt i mødet med borgeren. Du har ligeledes mulighed for faglig sparring med SSA-kollega samt aften sygeplejerske.
Teamet i Hornbæk er et mindre team, bestående af SSH, SSA, sygeplejersker, ufaglærte, planlægger og koordinator. Vi tilrettelægger og tilpasser et introduktionsforløb til dig – og du tildeles en mentor (god kollega), som du altid kan søge hjælp hos.

Vi leder efter dig som:
  • Møder vores borgere med empati og nærvær
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i aftentimerne
  • Har overblik og ro – også når det går stærkt
  • Er stabil, fleksibel og en god kollega

Om Hjemmeplejeenhed 3
Du bliver en del af en hjemmepleje, hvor et tværfagligt lederteam er tæt på driften og arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø og høj faglig kvalitet i alle forløb. Vi arbejder struktureret og ambitiøst med faglig udvikling og med fornuftig og stabil ruteplanlægning.
Hjemmeplejeenhed 3 er en arbejdsplads med omkring 150 medarbejdere, der er inddelt i mindre tværfaglige teams. Vi betjener ca. 700 borgere i alle aldre.
Find os også på Instagram: hjemmeplejen_helsingor_enhed_3

Arbejdstid:
30-37 timer ugentligt med weekendvagt i ulige uger. Vi arbejder 5-2 (mandag-tirsdag holdet).
Aflønning efter overenskomst med FOA. Ved ansættelse fremvises straffeattest.
Kørekort er påkrævet.

Ansættelse: 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: 20. august 2025.

Ved spørgsmål kontakt gerne:

Louise Blumensaat, Distriktsleder
Telefon: +45 91 17 01 04

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning