lokalnyt

Ny søgning
Vil du være med til at sikre bæredygtig spildevandsdrift på Lolland?

Vil du være med til at beskytte miljøet og sikre velfungerende spildevandsløsninger for tusindvis af borgere på Lolland?

Har du teknisk snilde og lyst til at arbejde med bæredygtige løsninger inden for spildevand og energi – og motiveres du af et job, hvor din indsats gør en konkret forskel for både nuværende og kommende generationer?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye spildevandsoperatør.

Hos os bliver du en del af et engageret team, der hver dag arbejder for en stabil, sikker og miljømæssigt ansvarlig håndtering af spildevand. Du får en hverdag med stor faglighed, varierende opgaver og gode muligheder for at udvikle dig – både personligt og professionelt.



Dine opgaver

Som spildevandsoperatør får du ansvaret for drift og vedligehold af vores spildevandsanlæg – herunder renseanlæg, pumpestationer og ledningsnet. Dit arbejde er med til at beskytte vandmiljøet og sikre, at vi lever op til myndighedskrav og vores egne høje standarder for driftssikkerhed og bæredygtighed.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overvågning af anlæg via SRO-systemer.
  • Drift, reparation og forebyggende vedligeholdelse af anlæg og teknisk udstyr på renseanlæg og pumpestationer.
  • Kontrol, prøvetagning og kalibrering af sensorer og online målere.
  • Fejlsøgning og løsning af tekniske problemer.
  • Deltagelse i optimeringsprojekter for øget effektivitet, energiudnyttelse og bæredygtighed i spildevandsbehandlingen.
  • Udarbejdelse af rapporter og dokumentation i henhold til lovgivning og interne retningslinjer.
  • Bidrag med input til ansøgninger og dialog med myndigheder i forbindelse med spildevandsområdet.
  • Deltagelse i vagtordning, så vi altid kan levere en stabil og sikker håndtering og rensning af spildevand.


Hvem er du?

Vi søger dig, der har en stor teknisk interesse og solid forståelse for processer – f.eks. gennem en teknisk uddannelse som elektriker, smed, VVS’er eller mekaniker.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med drift, vedligehold og overvågning af tekniske anlæg, gerne inden for spildevand eller beslægtede områder, men lysten til at lære og udvikle dig kan være mindst lige så vigtig som din erfaring.

Du er ansvarlig og struktureret i din tilgang til opgaver og har øje for detaljen – også når hverdagen er travl. Du trives med at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere, og du bidrager positivt til fællesskabet.

Du er typen, der gerne vil nørde proceskurver, interesserer dig for, hvordan anlæggene performer, og ikke er bange for at få olie på hænderne. Og så ved du naturligvis godt, hvordan en skiftenøgle skal vende.



Velkommen til Lolland Forsyning

Vi er en forsyningsvirksomhed med ca. 85 medarbejdere, som hver dag arbejder for at levere den bedste forsyningsoplevelse til vores kunder. Vi arbejder for et dynamisk, moderne og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til meget selvledelse og nytænkning. Vi tilbyder en sundhedsforsikring og andre personalefordele såvel som mulighed for kurser og efteruddannelse.

Som vores nye kollega kan du se frem til at blive en del af et engageret hold, som spiller hinanden gode og har det sjovt sammen, imens vi samarbejder om at sikre velfungerende og bæredygtige spildevandsløsninger for borgere og virksomheder på Lolland. Lolland er et skønt sted – både at arbejde og at bo, med masser af natur, nærvær og stærke lokale fællesskaber.



Har vi fanget din interesse?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Sløk Hasselby, driftsleder, på telefonnummer 72301111.

Sidste frist for ansøgning er d. 25. marts 2026. Vi planlægger og gennemfører samtaler løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Derfor ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV snarest. Bemærk, at du som et led i ansættelsesprocessen bliver bedt om at udfylde en personlighedsprofil.

Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor løn og ansættelsesforhold inkl. pension fastsættes efter gældende overenskomst for KL samt dine kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning