lokalnyt

Ny søgning
Fagligt stærk pædagog til barselsvikariat til Regnbuen Børnehus

"Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt." – Pippi Langstrømpe.

Er du nysgerrig, modig og klar til at skabe en hverdag, hvor børnene oplever tryghed, leg og læring? I Regnbuen Børnehus søger vi en pædagog, der – ligesom Pippi – tør kaste sig ud i nye eventyr og bringe faglighed, fantasi og refleksion i spil.

Om Regnbuen Børnehus
Regnbuen er et integreret dagtilbud og en del af institution Bolbro-Højstrup. Vores kerneopgave er klar:

At skabe læringsmiljøer af høj kvalitet for alle børn – hele dagen.
  • Vuggestue: 14 børn (0–2,10 år)
  • Børnehave: 33 børn (2,10–6 år)
Vi arbejder systematisk med læringsgrupper ud fra Sprogtrappen (Pia Thomsen) og vores pædagogiske viden. Det giver os mulighed for at målrette indsatser til børnenes nærmeste udviklingszone og skabe inkluderende læringsmiljøer.

Hverdagen er præget af leg, relationer, overgange og rutiner – her opstår tryghed, deltagelse og læring. Vi møder børnene med nærvær, faglighed og professionelt mod.

Forældresamarbejde
Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi arbejder ud fra et mindset, hvor:
  • Relationer skabes gennem åbenhed og respekt
  • Faglighed differentieres efter familiens behov
  • Både formaliserede møder og “garderobesnakke” ses som værdifulde samarbejdsrum
  • Udvidet Forældresamarbejde og Sprogtrappen bruges aktivt i dialogen
Tværfagligt samarbejde
Vi samarbejder tæt med psykologer, ergoterapeuter, tale-/hørekonsulenter, sundhedsplejen m.fl. Den tværfaglige sparring styrker vores metoder og giver børnene et læringsmiljø, der både inkluderer og udvikler.

Din rolle hos os
Som pædagog i Regnbuen bliver du en central del af vores faglige fællesskab. Du vil arbejde med:
  • Datainformeret praksis – sprogtrappen, sprogvurderinger og hverdagsevaluering
  • Refleksion og evaluering – med fokus på: “Er det noget, vi tror – eller noget, vi ved?”
  • Forældresamarbejde – hvor dialog omsættes til meningsfulde handleplaner
  • Leg og deltagelse – du skaber trygge, forudsigelige og legende rammer for alle børn
I din ansøgning vil vi gerne se, hvordan du arbejder – eller ønsker at arbejde – med disse områder.

Om dig
Vi leder efter en kollega, der:
  • Er tålmodig, åben og nysgerrig
  • Trives både selvstændigt og i tæt samarbejde
  • Arbejder mentaliserende, anerkendende og inkluderende
  • Tør være fjollet, personlig og selvreflekterende
  • Har mod på at lære nyt og tilpasse faglighed efter børns og familiers behov
  • Ser værdien i kommunikation, systematik og refleksion – også når det er udfordrende
Vi tilbyder
  • Et børnehus, hvor børnene altid er førsteprioritet
  • Tid til faglig refleksion og forberedelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med humor, støtte og klare aftaler
  • En ledelse, der skaber retning og rammer
  • Systematisk arbejde med Sprogtrappen, sprogvurderinger og handleplaner
Det praktiske
  • Stillingen er et barselsvikariat, 37 timer ugentligt
  • Tiltrædelse 1. april 2026 eller efter aftale
  • Ansøgningsfrist er 19. marts 2026
  • Samtaler afholdes løbende
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Kontakt daglig pædagogisk leder Christina Marie Weiglin-Chrone på 21 16 96 66, chmwe@odense.dk.

Vi glæder os til at læse din ansøgning – måske er du vores næste Pippi Langstrømpe på holdet!

Vi genopslår stillingen for at udvide ansøgerfeltet.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning