Har du styr på detaljen og blik for helheden? Trives du med planlægning, koordinering og tæt samarbejde – og motiveres du af at skabe struktur i en hverdag med mange bevægelige dele? Så er det dig, vi søger som vagtplanlægger i Serviceafdelingen.
Om stillingen
Som vagtplanlægger får du en central rolle i at sikre en stabil og effektiv drift. Du bliver ansvarlig for at udarbejde og vedligeholde vagtplaner og sikre, at bemandingen matcher afdelingens behov. Du arbejder tæt sammen med ledelsen og medarbejderne og bliver en vigtig sparringspartner i forhold til planlægning, ressourcestyring og administrative opgaver. Stillingen rummer både planlægningsopgaver og en bred vifte af administrative funktioner, hvilket gør rollen alsidig og ansvarsfuld.
Dine opgaver
- Udarbejde, tilpasse og følge op på vagtplaner
- Koordinere ferie, kurser, fravær og akutte ændringer
- Sikre løbende dialog med medarbejdere og ledelse om bemanding og behov
- Bidrage til optimering og udvikling af planlægningsprocesser
- Varetage administrative opgaver for ledelsen, herunder:
- Referent ved møder
- Arkivering og dokumenthåndtering
- Koordinering af møder
- Administrative opgaver i forbindelse med nyansættelser
Vi søger dig, der
- Har erfaring med vagtplanlægning eller administrativ koordinering
- Arbejder struktureret og selvstændigt med høj grad af ansvarlighed
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Trives i et tværfagligt miljø med mange interessenter
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld stilling med stor berøringsflade
- Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og trivsel
- Mulighed for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsgange
- En hverdag, hvor din indsats gør en mærkbar forskel
Der er tale om et tidsbegrænset vikariat, som løber til den 31. december 2026
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Ansøg her
Tilbage til søgning
