lokalnyt

Ny søgning
Montageassistent søges til virksomhed indenfor trofæmontering

Brænder du for præcisionsarbejde, har gode hænder og trives i en lille virksomhed, hvor man hjælper hinanden og tager ansvar?

Til en trofæmonteringsvirksomhed lige udenfor Viborg, søger vi en alsidig medarbejder til at assistere konservatoren i arbejdet med trofæmontering af bl.a. bukke, hjorte og afrikanske dyr.

Arbejdet består af meget varierende opgaver, der alle har til formål at sikre en effektiv proces og aflaste konservatoren i det daglige. Du vil blive sat grundigt og sikkert ind i opgaverne, men vil i ligeså høj grad være en hjælpende hånd med alle omkringliggende opgaver, såsom oprydning, organisering m.m.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med:

  • Modtagelse og håndtering af skind – herunder hurtig saltning
  • Klargøring af skind til videre forarbejdning og garvning
  • Påsætning af skind på gine samt sammensyning
  • Hjælp i forbindelse med fuldmontering og finpudsning
  • Oprydning, lette praktiske opgaver og telefonpasning
  • Afpudsning og rengøring af materialer, så arbejdet kan glide ubesværet videre


BEMÆRK at stillingen ikke er på fuld tid.



Mere om stillingen

Vi frestiller os at du...

  • Har en markant sans for detaljer og arbejder ekstremt omhyggeligt
  • Er selvkørende og god til at se, hvor der mangler et par hænder
  • Har gode fingerkræfter og er vant til koncentreret finmotorisk arbejde
  • Er ikke sensitiv over for lugte – skind koges og behandles på stedet
  • Trives i et tæt samarbejde, hvor dialog og tillid er afgørende
  • Sætter pris på en uformel arbejdsdag med frokost i indehaverens private køkken
  • Måske har erfaring som syerske eller interesse for jagt – men det er ikke et krav
  • Har egen mulighed for transport, da der ikke er offentlig transport


Da kvaliteten skal være helt i top, vil der være grundig oplæring og supervision. Man får ikke “en ommer” i dette arbejde, så vi leder efter et menneske, der finder tilfredsstillelse i perfektionisme.


Virksomheden tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde på nedsat tid (bare skriv hvor meget du ønsker/kan arbejde)
  • Timeløn 160 kr.
  • Arbejdstid: I tidsrummet 08:00 - 15:00



Ansøgning

Send os din ansøgning på viborg-u@jobteam.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig. Du er naturligvis velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til stillingen.



15-25 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning