Vil du repræsentere Erhvervsministeriet i Bruxelles? Vi søger en attaché
EU’s konkurrenceevne står øverst på den politiske dagsorden, og Erhvervsministeriet spiller en central rolle i de politiske forhandlinger, der skal definere rammerne for Europas vækst og udvikling. Vi søger en attaché til EU-Repræsentationen med forventelig tiltrædelse i august 2026. Vi søger en attaché, der kan påvirke beslutningsprocesser på centrale områder som regulering af digitale platforme, udbud og konkurrencepolitik.
Om jobbet
Som attaché repræsenterer du Erhvervsministeriet i Rådets forhandlinger og fungerer som ministeriets forlængede arm i Bruxelles. Du får bred kontaktflade med Kommissionen, Rådssekretariatet, andre medlemsstater, Europa-Parlamentet og centrale interessenter. Vi lægger vægt på en effektiv og tidlig interessevaretagelse, så danske prioriteringer får størst mulig gennemslagskraft. Fra din internationale udkigspost bidrager du til policyudvikling, allianceopbygning og kvalificering af danske holdninger.
Du bliver en del af et team af attachéer på Erhvervsministeriets område og arbejder tæt sammen med ministeriets internationale team samt relevante styrelser. Samtidig indgår du i et bredt samarbejde på EU-Repræsentationen om den samlede danske interessevaretagelse.
Om dig
Vi søger en person, der:
- Har en relevant akademisk uddannelse
- Har mindst to-tre års erhvervserfaring - gerne fra centraladministration
- Har indgående kendskab til EU-systemet og processer
- Har stor arbejdskapacitet, arbejder selvstændigt og kan håndtere mange komplekse sager samtidigt
- Trives med en bred kontaktflade, er holdspiller og er god til at samarbejde både internt og eksternt
- Taler engelsk på forhandlingsniveau. Øvrige sprogkundskaber såsom tysk eller fransk er et plus.
Det er en fordel, hvis man har erfaring med et eller flere af de relevante fagområder
Vi tilbyder:
- En helt central rolle i at repræsentere Erhvervsministeriet på områder med storpolitisk bevågenhed
- Et spændende arbejde i et internationalt miljø med stor variation og politisk fokus
- Stor indflydelse på Danmarks position i internationale forhandlinger
- Mulighed for at præge egne opgaver.
Om ansættelsen
Løn- og ansættelsesforhold sker som udgangspunkt som specialkonsulent iht. AC overenskomsten på statens område. Stillingen er på fuld tid. Du ansættes formelt i Erhvervsministeriet med arbejdssted på den danske EU-Repræsentation i Bruxelles, Belgien.
Dit daglige arbejde vil have faglig tilknytning til Erhvervsministeriet, mens du refererer til EU-Repræsentationens ledelse. Der ydes udetillæg og dækning af visse andre meromkostninger som følge af udsendelsen efter Udenrigsministeriets regler, ligesom der stilles bolig til rådighed inden for rammerne af Udenrigsministeriets boligpolitik. Det er en forudsætning for udsendelsen, at du er dansk statsborger, og at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele udsendelsen.
Vi ønsker, at du vil kunne starte i stillingen omkring den 1. august eller snarest herefter. Udsendelsen sker for en toårig periode med mulighed for forlængelse.
Er du interesseret?
Send din ansøgning via link på https://em.dk/job-og-karriere/ledige-stillinger/ senest den 24. marts 2026. Husk også at uploade dit CV, dine eksamenspapirer med stempel og underskrift samt andet relevant materiale.
Samtaler forventes at blive afholdt i uge 15 og 16. Der vil blive brugt logik- og personlighedsanalyse i forbindelse med 2. samtalen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til at kontakte kontorchef Lærke Bojsen-Møller på labomo@em.dk eller +45 91 39 94 43.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning