lokalnyt

Ny søgning
Payments Salgsspecialist til restaurations- og nattelivsbranchen

OnlinePOS

København eller Randers

OnlinePOS spiller en nøglerolle i at digitalisere restauranter, barer, natklubber og festivaler i hele Danmark. Branchen er i fuld gang med en digital transformation, og vi hjælper vores kunder med at blive mere effektive, lønsomme og styrke den oplevelse, de leverer til deres gæster.

Vi leverer en samlet POS- og betalingsløsning, der skaber overblik, effektiv drift og bedre beslutningsgrundlag. Har kunden flere forretninger, sikrer vi et samlet setup med fuld gennemsigtighed på tværs.

OnlinePOS er specialiseret i hospitality-branchen og arbejder primært med restauranter, caféer, barer, natklubber og større festivaler og events. Vores kunder spænder fra den lokale café og cocktailbar til kæder og større aktører med mange lokationer. Vi opererer i et konkurrencepræget marked, hvor driftssikkerhed, fleksibilitet og stærke betalingsløsninger er afgørende for kundernes forretning.

Vær med til at forme fremtidens digitale betalinger

OnlinePOS Payments er et strategisk vækstområde for os. Vi søger nu en selvkørende og resultatorienteret Payments Salgsspecialist, som skal drive udbredelsen af vores betalingsløsninger samtidig med, at du understøtter nye salg i vores eksisterende forretning.

Dine ansvarsområder

· Eje og drive udbredelsen af betalingsløsninger

· Tage lead på outbound-aktiviteter

· Samarbejde tæt med det eksisterende salgsteam og sikre høj payments-tilknytning i nye aftaler samt have ansvaret i komplekse eller konkurrenceprægede salgsprocesser

· Segmentere og prioritere kundebasen, identificere de mest værdifulde kunder, sætte klare mål og arbejde struktureret med account plans

· Arbejde konsultativt ved at analysere kundens nuværende setup, afholde demoer, håndtere indvendinger og lukke aftaler

· Sikre pipeline-disciplin ved at vedligeholde CRM, forecaste og rapportere på konverterings- og GMV-KPI’er

Hvem er du?

· Du har 3–5 års erfaring med B2B-salg og solid erfaring inden for betalingsløsninger, f.eks. indløsning, terminaler og payment integrationer. Erfaring med POS er desuden en fordel

· Du har dokumenteret erfaring med outbound-salg og trives med proaktiv mødebooking, konvertering og closing, og du er ikke bange for at gribe telefonen

· Du har en stærk kommerciel forståelse og kan prioritere din indsats, opbygge pipeline og levere på ambitiøse mål

· Du har et selvstændigt hunter-mindset, tager ejerskab og arbejder vedholdende og struktureret

· Du er en stærk kommunikator med gennemslagskraft og gode stakeholder management-evner

· Du taler og skriver dansk og engelsk

Hvad tilbyder vi?

Du træder ind i en ung, uhøjtidelig og dynamisk virksomhed med ca. 70 ansatte og hovedkontor i Randers samt kontorer i København og Norge. I 2025 blev OnlinePOS opkøbt af britiske Everfield, så vi nu er en del af et stort netværk med ca. 40 IT-virksomheder på tværs af hele Europa.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi arbejder tæt sammen og hele tiden udvikler os. Vi vægter det sociale højt og afholder løbende arrangementer uden for kontoret.

Derudover tilbyder vi:

· Faglig sparring og udvikling i Everfield-økosystemet sammen med erfarne salgsspecialister

· Et fleksibelt arbejdsliv med frihed under ansvar

· Et uformelt men professionelt arbejdsmiljø

· Løn efter kvalifikationer, bonusordning, pensionsordning samt sundhedssikring

· En virksomhed, der aktivt arbejder med CSR og tager socialt ansvar i branchen

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.onlinepos.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Head of HR Pelle Højberg på +45 71 74 28 40 eller Salgschef Frederik From på +45 71 96 23 50

Du bedes sende din ansøgning og CV via nedenstående link.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning