lokalnyt

Ny søgning
RensFyn søger medarbejder til tagrens og tagmaling

Har du erfaring med fysisk arbejde og trives du med at arbejde udendørs – også i højden? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos RensFyn arbejder vi specialiseret med rensning og vedligeholdelse af udendørs overflader. En vigtig del af vores arbejde er rensning og maling af tage hos private kunder.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af:
• Rensning af tage med professionelt højtryksudstyr
• Tagmaling med specialudstyr
• Klargøring og afdækning af arbejdsområder
• Arbejde på tagflader samt brug af tagstige, stillads og lift
• Oprydning og kvalitetssikring efter endt arbejde Da arbejdet foregår på tage, er det vigtigt, at du er tryg ved højder.

Arbejdet kræver forståelse for materialer, teknik og korrekt brug af udstyr, så vi får et flot og holdbart resultat uden at skade tagfladerne.

RensFyn er i vækst, og vi søger nu en ny kollega til vores team. Vi er i dag 6 medarbejdere, der sætter en ære i ordentligt håndværk, god stemning og en venlig tone – både internt og overfor kunderne.

I hverdagen arbejder du typisk sammen med en kollega på opgaverne, og I planlægger og udfører arbejdet i fællesskab.

Vi arbejder med professionelt udstyr og ordentlige arbejdsforhold, og vi går op i at levere et flot resultat – ikke bare at blive hurtigt færdige.

Hos RensFyn går vi op i at gøre tingene ordentligt – vi afleverer ikke noget halvt, og vi forventer det samme af vores medarbejdere.

Det tilbyder vi
• Fuldtidsstilling med fast timeløn efter kvalifikationer
• Timeløn typisk i niveauet 150–180 kr. + evt. tillæg afhængigt af erfaring
• En aktiv og varieret arbejdsdag
• Et godt og uformelt arbejdsmiljø
• Sundhedsforsikring
• Alt arbejdstøj stillet til rådighed
• Ordentligt grej og moderne udstyr

Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring med fysisk arbejde – gerne fra håndværk, byggeri eller lignende
• Ikke er bange for højder og kan arbejde sikkert på tage
• Trives med udendørs arbejde i al slags vejr
• Kan arbejde struktureret og tage ansvar for dine opgaver
• Er mødestabil og serviceminded
• Har kørekort • Kan fremvise straffeattest
• Kan læse, skrive og tale dansk

Erfaring med tagarbejde, malerarbejde, byggeri eller lignende håndværksfag er en fordel, men ikke et krav hvis du har den rette indstilling og lyst til at lære arbejdet.

Det vigtigste for os er, at du går op i kvalitet og tager ansvar for dit arbejde.

Ansøgning Send en kort ansøgning og fortæl lidt om din baggrund samt hvilken erfaring du har med lignende arbejde til: info@rensfyn.dk Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi finder den rette kandidat.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning