Brænder du for sikkerhed, kvalitet og træning – og vil du spille en central rolle i en højt specialiseret transportorganisation?
Hos NorSea Denmark søger vi en dedikeret Transport & Safety Specialist til vores Gas Transportafdeling, der vil være med til at sikre, at ”Safety First” ikke blot er et slogan, men en reel del af vores daglige kultur.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med sikkerhedsledelse, transport eller tilsvarende driftsmiljøer
Trives i en rolle, hvor du både underviser, guider og følger op
Kommunikerer klart og tydeligt – også når der skal stilles krav
Evner at motivere og skabe følgeskab gennem faglig indsigt og værdibaseret ledelse
Har et struktureret blik på dokumentation og er stærk i analyse af hændelser og forbedringsmuligheder
Rolle og ansvarsområder:
Som Transport & Safety Specialist får du en nøglerolle i vores operationelle drift. Du bliver ansvarlig for at sikre, at vores chauffører altid er klædt på med den nødvendige viden, kompetence og opmærksomhed på gældende procedurer og sikkerhedsstandarder. Du er den, der går forrest og skaber respekt gennem faglighed, ro og tydelig kommunikation.
Dit arbejde vil foregå i Vejle, Kolding og Esbjerg.
Ansvar for træning, introduktion og løbende coaching af både nye og erfarne chauffører
Kontinuerlig monitorering af kørselsadfærd, opfølgning på dokumentation og implementering af forbedringstiltag
Sikring af et højt sikkerhedsniveau og konsekvent efterlevelse af procedurer og standarder
Tæt dialog og sparring med ledelsen om driftsoptimering og sikkerhedsmæssige forbedringer
Udarbejdelse, analyse og opfølgning på hændelsesrapporter samt udvikling af forebyggende tiltag
Planlægning og afholdelse af sikkerhedsmøder samt løbende videndeling med relevante chaufførgrupper
Deltage og supportere i afdelingens daglige drift
Vi tilbyder
En spændende og central rolle i en organisation, hvor sikkerhed er topprioritet
Tæt samarbejde med både chauffører, ledelse, kunder og driftsorganisation
Mulighed for at præge vores sikkerhedskultur og være drivkraft i løbende forbedringer
Et fagligt stærkt miljø i en virksomhed i udvikling
Hvem er vi?
NorSea Denmark har i mere end 50 år serviceret energiindustrien med en kompleks portefølje af fleksible løsninger blandt andet inden for logistik, havneoperation, agentur, mandskab, varehus, kontor og meget mere.
Vi er ejet af norske NorSea Group og en del af Wilhelmsen, der er et af verdens største maritime selskaber, med mere end 2200 lokationer spredt i 57 lande.
Som servicevirksomhed ved vi godt, at vores kollegaer er vores vigtigste aktiv, derfor er det vores mission at være Best Place to Work. Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, karrieremuligheder samt alt det ekstra i form af personalegoder, arrangementer, rabatter, sponsorater og meget mere.
Vores sikkerhedskultur er en essentiel del af vores hverdag og er bygget på proaktivitet og viljen til at alle kommer sikkert hjem – hver dag.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via hjemmesiden.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Steffen Andersen, Traffic Manager East +45 27 87 95 49 / steffen.andersen@norseagroup.com eller Thue Kilsgaard, Director Road +45 27 87 95 41 / thue.kilsgaard@norseagroup.com
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøg her
Tilbage til søgning
