lokalnyt

Ny søgning
Omsorgsmedhjælper til specialiseret dagtilbud

Omsorgsmedhjælper til specialiseret dagtilbud

Vi har brug for en god kollega til i fællesskab at skabe meningsfulde liv for Jonstrupvangs fantastiske beboere og brugere. Søg job hos os, hvis du vil være en del af ”Aktiviteten”- et dagtilbud (§104) fyldt med humor, høj faglighed og mulighed for at udvikle sig. Uddannet eller ej, vi søger dig.


Jonstrupvang er et bo- og dagtilbud for voksne, hvoraf størstedelen har cerebral parese. Det sætter dog ikke begrænsninger for kreativiteten i hverdagen.

”Vores motto er ’Forvent det utænkelige’, og som udgangspunkt er alt muligt hos os. Vi er drevet af at give beboerne valgmuligheder og skabe de bedste rammer for udvikling og socialt samvær,” siger forstander Kim Frederiksen

Vi sætter beboerens selvbestemmelse, selvstændiggørelse og ansvar for egen udvikling i højsædet, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov.


Du bliver en del af et stærkt fællesskab med fokus på værdier, faglighed og udvikling

” Vi arbejder ud fra værdierne Faglighed, Respekt, Ansvarstagen og Kreativitet. Vores forventninger til dig handler om, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil og er initiativrig. Vi glæder os til at høre fra dig,” siger Kim Frederiksen.

Du bliver en del af en personalegruppe, hvor vi arbejder tværfagligt og spiller hinanden gode i samarbejdet om kerneopgaven.

Med brugeren i centrum tilbyder vi samvær, nærvær og tematiserede hold, med udgangspunkt i brugernes ønsker, behov og forudsætninger.

Du skal kunne holde mange bolde i luften på en gang, indgå i relationer på brugernes præmisser og være nysgerrig på forskellige kommunikationsformer. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til området på forhånd, men det er afgørende, at du er nysgerrig og interesseret i at lære.

Hvis du er gøgler, jagerpilot, håndværker eller noget andet spændende og har lyst til at være en del af Aktiviteten, så send os gerne en ansøgning.

Vi arbejder ud fra et neuropædagogisk perspektiv, hvor faglighed vægtes højt. Det er ikke et krav, at du har kendskab til neuropædagogik, men du skal være interesseret i at lære nyt. Vi har løbende opkvalificering af kompetencer, så vi holder os i god faglig form.

Med to gange 30 minutters træning om ugen i arbejdstiden er der også mulighed for at holde sig i god fysisk form.

Nysgerrig, initiativ og reflektion er nøgleord i jobbet
Som medarbejder i Aktiviteten skal du være nysgerrig og reflekteret samt dele din viden med kollegerne. Du skal kunne lide at drage omsorg og kunne se det pædagogiske arbejde i plejeopgaver.

Derudover forventer vi, at du:

  • Møder mennesker med respekt, tillid og godt humør
  • Kan indgå i teams ift. planlægning og gennemførelse af vores daglige hold
  • Har fokus på handling, initiativ og udvikling – og tør gå nye veje i arbejdet med at realisere målet
  • Kan lide at arbejde selvstændigt, i tværfaglige teams og være kontaktperson for beboere
  • Hviler i dig selv, kender dine begrænsninger – og tør stå ved dem
  • Mestrer IT på minimum brugerniveau med henblik på dokumentation og klar kommunikation

Mere om Jonstrupvang
Jonstrupvang ligger i et naturskønt område i Værløse. Her bor 46 mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, primært cerebral parese, i alderen 18 til 80 år. Aktiviteten betjener dagligt ca. 23 dagbrugere og beboere i alle hverdage fra kl. 8 til kl. 15.

Personalegruppen i Aktiviteten består af pædagoger og omsorgsmedhjælpere.
Vi er uddannelsessted og har derfor løbende elever og studerende.

Jonstrupvang er et selvejende tilbud, som har driftsoverenskomst med Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden. Vi er et stort hus med ca. 100 ansatte (pædagoger, fysio- og ergoterapeuter, SOSU-assistenter, ernæringsassistenter, ejendomsserviceteknikere og administration)

Lær mere om os og vores hold på instagram (Jonstrupvang2) og på www.jonstrupvang.dk


Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Diana Forup Hallkvist afdelingsleder i Aktiviteten på telefon 44201984, hvis du vil høre mere om stillingen. (fra mandag den 11/5 mellem kl. 14 og 16)

Pia Tattersall Nielsen afdelingsleder i huset på telefon 44208790 tirsdag den 5/5 14:30- 15:30 eller fredag 8/5 kl. 9-10

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomstvilkår. Stillingen er på 32 timer med ansættelsesstart 1/8-2026









Arbejdstid: Dag

31-32 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning