lokalnyt

Ny søgning
Økonomimedarbejder med koordinerende sekretærrolle til Økonomi & Analyse på CBS

Kundeservice og administrativt overblik

Har du lyst til at arbejde struktureret, serviceminded og motiveres af en hverdag med forskellige opgaver?

Vil du arbejde med rejse- og udlægsafregninger, fakturahåndtering og samtidig understøtte afdeling og ledelse med administrative opgaver? Så har vi en spædende stilling til dig i Økonomi og Analyse på CBS.

Vi søger en kollega til en delt rolle, hvor en del af opgaverne ligger indenfor Økonomisupporten og en del inden for sekretær- og administrative opgaver.

Om stillingen og dine opgaver

Vi søger en kollega til en kombineret rolle, hvor du både arbejder med økonomisupport og fungerer som administrativ og koordinerede støtte for afdeling og ledelsen.

Du bliver en del af et team, der understøtter hele CBS’ organisation med effektiv og serviceminded support, og du får en rolle i den daglige drift af afdelingen.

Opgaver:
  • Sagsbehandle rejseafregninger og udlæg – kvalitetssikre bilag, regler, momshåndtering og korrekt kontering
  • Behandle kreditorfakturaer – sikre korrekt kontering, godkendelses flow og rettidig betaling
  • Supportere brugere – rådgive medarbejdere og ledere om rejser, udlæg og fakturaer via mail og telefon.
  • Koordinere og gennemføre omposteringer i NAV stat på tværs af teams i FA med fokus på korrekt kontering og dokumentation.
  • Kalenderstyring og mødebooking for ledere og afdeling
  • Forberedelse af møder, referatskrivning og opfølgning
  • Koordinering af aktiviteter og sikring af overblik over deadlines
  • Ad hoc administrative opgaver, herunder indkøb og generelle kontorbehov.

Din rolle

Du får en central rolle i den daglige drift i Økonomi & Analyse, hvor du både sikrer korrekt håndtering af økonomiopgaver og bidrager til, at hverdagen i afdelingen fungerer smidigt gennem stærk administrativ understøttelse. Rollen kræver at du kan skifte mellem forskellige opgavetyper og bevare overblikket.

Om dig

Vi søger en kollega, der trives med en varieret hverdag og kan balancere mellem økonomi og administration. Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med rejseafregninger, fakturahåndtering og/eller økonomisk support og regnskab
  • Har erfaring med sekretær- eller administrative opgaver
  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Er serviceminded og god til at samarbejde
  • Kan kommunikere klart og brugervenligt
  • Arbejder rutineret i MS Office og gerne med relevante systemer
  • Kommunikerer klart på dansk og kan begå dig på engelsk.

Succes i rollen
  • Brugerne oplever hurtig, klar og venlig service i forbindelse med rejseafregninger og fakturaer
  • Opgaver håndteres korrekt og rettidigt
  • Der er overblik og struktur i de administrative opgaver
  • Afdelingen oplever stabil og professionel understøttelse


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (herunder HK) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil ved ansættelsen være mulighed for forhandling af personlige tillæg. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Rekruttering

CBS arbejder aktivt for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Vi beder dig undlade foto og unødvendige personoplysninger i ansøgningen.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2026

Tiltrædelse: 1. juli 2026

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Cathrine Haarup på telefon 93 85 65 05 eller e-mail ch.fa@cbs.dk

Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse, eksamenspapirer og CV.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning