Vil du være med til at sætte retning for de yngste elevers nysgerrighed, bevægelsesglæde og forståelse for verden omkring dem? Brænder du for natur/teknologi og idræt – og har du ambitioner på både egne og børnenes vegne? Så er det måske dig, vi leder efter.
Du har nu en unik mulighed for at blive en central del af indskolingen på Holte Skole.
Vi søger en lærer til 1. og 2. årgang, hvor du får en nøglerolle i at udvikle og skabe motiverende undervisning inden for natur/teknologi og idræt. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om elevernes læring og trivsel, og hvor der er tilknyttet klassepædagog i en del af undervisningen. Derudover vil der være Co-teaching timer i matematik og engelsk på 2. årgang, således du får en varieret og dynamisk hverdag.
Vi leder efter en lærer, der vil mere end “bare” undervise – en, der vil skabe engagement, tænke nyt og være med til at udvikle praksis. Du trives i samarbejdet med andre, men tager også ansvar og går forrest, når der skal skabes fremdrift.
På Holte Skole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi udvikler undervisningen sammen, deler viden og løfter i flok. Du bliver en del af en kultur, hvor vi er ambitiøse, nysgerrige og optagede af at skabe de bedste rammer for børns læring.
Vi prioriterer, at du får en god start. Derfor bliver du en del af et introduktionsprogram med fast mentor, grundig onboarding og hjælp til både det praktiske og det pædagogiske.
Dine kommende kolleger glæder sig til at lære dig at kende og til at blive inspireret af dine idéer og din energi. Hos os er fælles forberedelse en styrke – og du står aldrig alene med en opgave.
Holte Skole er fordelt på to matrikler: Grünersvej og Rønnebærvej (med 300 meter imellem). Stillingen er på Rønnebærvej.
Som lærer på Holte Skole bliver du en del af en skole med:
- Ca. 1000 engagerede elever med lyst til at lære og deltage
- Ca. 150 dygtige og engagerede kolleger
- Stærke professionelle læringsfællesskaber med fokus på udvikling
- En aktiv og positiv forældregruppe
- En støttende og tilgængelig ledelse
- Et arbejdsmiljø med plads til både ambitioner og fællesskab
Vi søger dig, der:
- brænder for natur/teknologi og idræt – og kan gøre fagene levende og nærværende
- er ambitiøs og ønsker at gøre en forskel for de yngste elever
- arbejder relationelt og ser værdien i det enkelte barns udvikling
- bidrager aktivt til fællesskabet og udviklingen af undervisningen
- kan skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem differentiering
- har blik for både trivsel, læring og bevægelse i skoledagen
Du bliver en del af en skole i Rudersdal Kommune, som er Apple-kommune – og du vil derfor blive udstyret med MacBook og iPad.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er fast og en fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontaktAnsøgningsfristen er d. 21. maj. Samtaler afholdes i uge 28. Stillingen ønskes besat pr. 1. august.
Ved ansættelse indhentes børneattest og reference efter aftale.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Birgitte Vibe, afdelingsleder
bvibe@rudersdal.dk
Mobil: 7268 4505
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Ansøg her
Tilbage til søgning
