lokalnyt

Ny søgning
Pædagog til skole og SFO (34–37 timer) med blik for sammenhæng i børnenes hverdag på Vestermarkskolen

Vestermarkskolen er i en positiv udvikling. Derfor søger vi en pædagog med opstart 1. august 2026, der vil være med til at skabe stærke fællesskaber både i skole og SFO.

Hos os er det ikke nok at brænde for skolen; du skal i lige så høj grad brænde for SFO’en.
Vi er optagede af, at vores yngste børn oplever en tryg, meningsfuld og sammenhængende dag, hvor skole og SFO hænger tæt sammen, både i tænkning og i praksis.

Din opgave

Du bliver klassepædagog i skoledelen og en central del af SFO’en.
Det betyder, at du arbejder aktivt med sammenhængen mellem undervisning, fællesskaber og fritid og ser hele barnets dag som dit pædagogiske rum.
Du indgår i et tæt og ligeværdigt samarbejde med lærere og pædagoger både i hverdagen og i udviklingen af vores praksis.
Du er med til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i undervisningen, i fællesskaberne og i legen.

Vores værksteder og retning

Vi har allerede stærke værksteder, hvor børnene møder tydelige rammer og gode deltagelsesmuligheder:

• Køkken - mad, sanser og fællesskab
• Krea - kreative og æstetiske udtryk
• Ro & fordybelse – læsning, tegning og stille aktiviteter
• Bevægelse (inde/ude) - leg, motorik og fællesskab

Samtidig er vi optagede af at udvikle vores praksis videre, og vi kunne ønske at styrke nogle af følgende områder:

• Byg & konstruktion
• Musik og samspil
• Udeliv gerne med rollespil
• Science og nysgerrighed
• Drama og fortælling

Vi er nysgerrige på, hvad du brænder for i SFO-delen, og hvordan det kan være med til at udvikle vores samlede tilbud.
Derudover har vi et særligt fokus på at udvikle et attraktivt og meningsfuldt tilbud til vores 3. klasser, hvor fællesskab, motivation og nye deltagelsesformer er i centrum.

Det bliver du en del af

• Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger som ligeværdige fagpersoner
• En hverdag med co-teaching og fælles ansvar for børnene
• En skole, hvor vi arbejder med restorativ praksis i både børne- og voksensamarbejde
• En tydelig kultur med fokus på fællesskaber, nærvær og deltagelse
• Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og er nysgerrige på praksis
• Et åbent samarbejde med forældre, lokalsamfund og eksterne samarbejdspartnere

Vi søger dig, der:

• Er uddannet pædagog
• Brænder for både skole og SFO og ser sammenhængen som en central del af opgaven
• Ser hele barnets dag som én samlet pædagogisk opgave
• Er tydelig, rammesættende og autentisk i din voksenrolle
• Har blik for både det enkelte barn og fællesskabet
• Kan skabe deltagelsesmuligheder og invitere børn ind i leg og relationer
• Trives i tæt samarbejde og tager ansvar for fællesskabet
• Er nysgerrig på egen og andres praksis

Er du uddannet praktikvejleder, er det et meget stort plus, da vi fremadrettet ønsker at have pædagogstuderende tilknyttet Vestermarkskolen.

På Vestermarkskolen tror vi på, at god skole skaber vi sammen med hinanden, med forældrene, med vores samarbejdspartnere og ikke mindst med børnene.

Interesseret?

Du er meget velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål eller hvis du har lyst til at komme forbi og opleve hverdagen hos os.

Ansøgningsfrist: Den 5. juni 2026
Samtaler afholdes: Den 11. juni 2026
Kontakt: Julie Kielberg-Larsen, mobil nr. 21 45 74 61

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning