Har du lyst til at være en del af en velfungerende skole med skønne børn, engagerede ansatte og fantastisk opbakning fra lokalområdet? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en ambitiøs og engageret lærer til en fuldtidsstilling med start 1. august 2026.
Du skal undervise i tysk, engelsk og dansk og indgå som en tydelig og nærværende voksen i elevernes skoleliv med et ressourceorienteret børnesyn og blik for fællesskabet.
Ålbæk Skole er en oplandsskole med ca. 125 elever fordelt på 0.–9. klassetrin med tilhørende SFO. Der er fuld samlæsning på 1.–2. årgang, 3.–4. årgang og 5.–6. årgang. Byens børnehave og folkebiblioteket er beliggende på matriklen, og skolen er placeret i skønne omgivelser med let adgang til skov og strand.
I stillingen får du ansvar for undervisning i tysk, engelsk og dansk, og du får desuden klasselærerfunktion på mellemtrinnet. Du bliver en del af et tæt samarbejde i årgangsteam og fagteams.
Arbejdsopgaver:
- Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i tysk, engelsk og dansk
- Skabe tydelige rammer og et trygt læringsmiljø med fokus på deltagelse og fællesskab
- Deltage aktivt i årgangsteam og fagteams og bidrage til fælles forberedelse og udvikling
- Arbejdet med differentiering og inkluderende læringsfællesskaber, så alle elever mødes med passende udfordringer
- Varetage klasselæreropgaven i indskolingen, herunder trivsel, kontaktforældre og tæt skole-/hjemsamarbejde
- Bidrage til skolens pædagogiske udviklingsarbejde og øvrige fælles opgaver
Kvalifikationer:
- Du er uddannet lærer (eller er tæt på at være færdiguddannet) og kan undervise i tysk, engelsk og dansk
- Du er ambitiøs på elevernes vegne og arbejder målrettet med faglig progression
- Du har et ressourceorienteret børnesyn og arbejder inkluderende og relationskompetent
- Du trives i samarbejde og er en tydelig teamplayer, der bidrager konstruktivt i team og på tværs
- Du er tydelig i klasseledelse og skaber ro, struktur og motivation
- Du kommunikerer professionelt og anerkendende med elever, kolleger og forældre – og tager ansvar for et stærkt skole-hjem-samarbejde
Vi tilbyder:
- En skole med nærhed, samarbejde og stærk lokal opbakning
- Engagerede kolleger og teamorganisering med mulighed for sparring og fælles forberedelse
- Mulighed for faglig og pædagogisk udvikling i et professionelt læringsfællesskab
Informationer:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Risager på tlf. 2299 4030.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale med Frederikshavn Kommune.
Forud for ansættelse vil der blive anmodet om samtykke til at indhente børne- og straffeattest.
Tiltrædelse: 1. august 2026.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning
