På Skovshoved Skole søger vi en engageret og tydelig afdelingsleder til Skolen på Strandvejen – vores gruppeordning.
Her får du en unik mulighed:
Du bliver den daglige leder af Skolen på Strandvejen og en central drivkraft i den fortsatte positive udvikling af afdelingen. Du bliver samtidig en del af ledelsesteamet på Skovshoved Skole, hvor vi sammen sætter retning for hele skolen.
Du skal kunne lede tæt på praksis, sætte retning og samtidig skabe følgeskab i en engageret og dygtig medarbejdergruppe, der både kan og vil meget selv.
Om Skolen på Strandvejen
Skolen på Strandvejen er en gruppeordning i Gentofte Kommune. Vi er et specialpædagogisk helhedstilbud målrettet normaltbegavede børn og unge, der har forskelligartede diagnoser og som samtidig er udadvendte og har glæde af at spejle sig i sociale fællesskaber og er socialt opsøgende.
Vi holder til i en villa på Strandvejen tæt på strand og skov og arbejder i et trygt, relationelt læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle deres faglige og personlige potentiale. Vi er ca. 25 elever og 10 voksne fordelt i tre grupper inddelt efter alder.
Vores hverdag er kendetegnet ved:
- tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger
- høj faglighed og stærk specialpædagogisk praksis
- fleksibilitet – nogle dage går stærkt, andre kræver ro og nærvær
- en kultur, hvor idéer hurtigt kan omsættes til handling
En skole i bevægelse
Skolen på Strandvejen er i en meget positiv udvikling. Vi vokser, udvikler vores praksis og styrker vores fælles retning.
Som afdelingsleder bliver du en central drivkraft i udviklingen og får, i tæt samspil med en fagligt stærk medarbejdergruppe, der engagerer sig og aktivt bidrager, ansvaret for at sætte retningen for det næste kapitel.
Ledelse hos os
Du bliver en del af et ledelsesteam på Skovshoved Skole bestående af skoleleder, viceskoleleder, afdelingsleder for indskolingen, afdelingsleder for fritiden samt administrativ leder.
Vi arbejder tæt sammen om den pædagogiske retning, den strategiske udvikling og at skabe stærke deltagelsesmuligheder for alle børn.
På Skovshoved Skole er fællesskab og sammenhængskraft bærende begreber – også i ledelsen. Derfor forventer vi, at du:
- kan sætte tydelig retning og skabe følgeskab
- er nysgerrig på praksis og tæt på medarbejderne
- kan balancere drift og udvikling
- trives i samarbejde og bidrager aktivt til det fælles ledelsesrum
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra det specialpædagogiske område
- har lyst til – eller erfaring med – ledelse
- er relationelt stærk og tillidsskabende
- kan se potentialet i en organisation i udvikling
- motiveres af at skabe gode rammer for både elever og medarbejdere
Relevant ledelsesuddannelse er en fordel – men ikke et krav.
Det praktiske
- Ansættelse: 1/8 2026
- Samtaler: 27/5 2026 og 2/6 2026
- Arbejdssted: Skolen på Strandvejen og Skovshoved Skole
Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Martin Villumsen for en uforpligtende snak. Vi byder også MEGET gerne på en kop kaffe, så du kan møde os, skolen og mærke stemningen, inden du sender din ansøgning af sted.
Vi glæder os til at høre fra dig og ser frem til at modtage din ansøgning!
Ansøg her
Tilbage til søgning
