lokalnyt

Ny søgning
RPA og AI Udvikler

Brænder du for digitalisering, og motiveres du af at gøre dine kollegers arbejde smartere? Har du lyst til at arbejde med automatisering af arbejdsgange og AI i en spændende organisation centralt placeret i IT-Digitalisering? Har du forståelse for automatisering og procesbaseret udvikling, og brænder du for at levere kvalitetsløsninger, der understøtter morgendagens behov inden for nogle af tidens mest aktuelle digitale områder? Så er dette måske det rigtige job for dig.

I Aabenraa Kommune har vi stort fokus på at optimere og automatisere vores arbejdsgange, hvor det giver mening og skaber værdi. RPA — Robotic Process Automation — er et område i vækst, og derudover arbejder vores automatiseringsenhed særligt med generativ AI og X-flow-blanketter som andre spændende områder.

Dine arbejdsopgaver
Som RPA udvikler får du to centrale arbejdsområder: dels udvikling og drift af RPA-løsninger, dels udvikling og anvendelse af AI-understøttede løsninger.
I RPA-delen bliver din primære opgave at udvikle nye og drifte eksisterende RPA-løsninger, der både rummer kreativitet, robusthed og høj kvalitet. Det er vigtigt, at løsningerne fungerer stabilt i praksis, så fejl, tilbageløb og manuelle genbehandlinger minimeres.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med proceskonsulenter, som udarbejder arbejdsgangsanalyser og afdækker potentialer for automatisering. Sammen omsætter I behov og arbejdsgange til velfungerende løsninger, der skaber værdi for Aabenraa Kommune. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden i mål, deler erfaringer og løbende udvikler vores tilgang til automatisering og digital understøttelse.

Et andet vigtigt og spændende ansvarsområde bliver arbejdet med kunstig intelligens. I AI-delen får du en central teknisk rolle i at undersøge, designe, udvikle og drifte AI-understøttede løsninger og services. Det kan for eksempel være bots udviklet med GPT-trainer, anvendelse af Microsoft Copilot eller løsninger baseret på OS2ai, som er blandt de teknologier og platforme, vi har særligt fokus på i den kommende tid.

Du skal ikke kunne alt fra første dag, men du skal have lyst til at arbejde med AI som en del af en samlet udviklingsproces. Du vil blive involveret på tværs af værdikæden — fra idéafklaring og teknisk løsningsdesign til implementering, kvalitetssikring, drift og løbende forbedringer.

Om dig
Vi forestiller os, at du besidder nogle af følgende kvalifikationer. Mangler du viden eller erfaring på nogle af områderne, sørger vi for en grundig oplæring – både ved opstart og løbende i din ansættelse.

Faglige kvalifikationer
  • Erfaring med eller kendskab til udvikling af automatiseringsløsninger. Kendskab til scripting og/eller Microsoft Power Automate er et plus
  • Erfaring med udvikling og integration af AI-komponenter (fx generativ tekst, klassifikation, søgning, RAG, automatisering og agent flows) i applikationer
  • Erfaring med API-opsætning og håndtering af ustruktureret data, herunder preprocessing, chunking og retrieval-teknikker
  • Forståelse for LLM’er, og kendskab til prompt engineering er en fordel – gerne erfaring med GPT-trainer
  • Kendskab til udvikling af digitaliseringsløsninger, der integrerer data fra forskellige kilder, samt forståelse for vejen fra prototype til færdig løsning med fokus på skalerbarhed, sikkerhed, drift og governance

Personlige kompetencer
  • Flair for logisk tænkning og evne til at omsætte workflow-baseret analyse til konkrete løsninger
  • Arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst – også i forhold til fejlhåndtering, kode og dokumentation
  • Nysgerrig på, hvordan automatisering skaber konkret værdi i forvaltningen
  • Har erfaring med kodning og kan omsætte ny viden til brugbare løsninger
  • Har gåpåmod og lyst til at tage ansvar i et digitaliseringsteam med plads til den gode hverdag og et smil

Din uddannelse
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for os. Vi er mere interesserede i din lyst og evne til at lære nyt inden for automatisering og procesbaseret udvikling. Vi forventer, at du er nysgerrig på Lowcode (RPA), AI-bots (GPT-trainer) og har en god IT-teknisk forståelse.

Vi tilbyder
  • Et spændende job og en inspirerende arbejdsplads, med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En IT - afdeling med ca. 35 medarbejdere fordelt på Drift, Helpdesk og Digitalisering. Du bliver en del af Automatiseringsteamet i Digitalisering, som pt. består af 4 dygtige kollegaer.
  • En fleksibel arbejdsplads med godt humør og en uformel tone med gode kollegaer, der hjælper hinanden i mål og deler viden for at sikre en høj tilfredshed hos vores organisation.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og ønskes besat 1. juli eller før.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, dokumentation fra tidligere ansættelse samt andre relevante bilag via linket senest den 17. maj 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning