lokalnyt

Ny søgning
Socialrådgivere søges til Syddanmarks Arrester og Tilsyn, Tilsynsafdeling Kolding

Vi skal opnormere og søger derfor tre skriftligt strukturerede og fagligt engagerede socialrådgivere, til tre fuldtidsstillinger med fokus på løsningen af kerneopgaven omkring straffuldbyrdelse.

Som socialrådgiver i Tilsynsafdeling Odense, skal du indgå i et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen, på tværs af faggrupper, og fungere som tilsynsførende for betinget dømte, foranstaltningsdømte og prøveløsladte med eventuelle vilkår som misbrugsbehandling og samfundstjeneste. Desuden udfærdiger vi personundersøgelser til brug for retten.

Danmarks Fængslers organisering er opbygget således, at arbejdsopgaverne varetages på tværs af Danmarks Fængslers institutioner med udgangspunkt i straffuldbyrdelse. Med det formål at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet, samt sikre fuldbyrdelse af de afsagte kendelser.

Klientarbejdet er baseret på en systematisk og evidensbaseret metode til afdækning af indsatsområder for tilsynsarbejdet.

Om dig

Du har en baggrund som socialrådgiver og har gerne erfaring fra eksempelvis psykiatri, politi eller kommune, hvor du har haft direkte kontakt med borgere. I arbejdet er det vigtigt, at du formår at skabe gode samarbejdsrelationer med vores klienter, at du er imødekommende og kan rumme at skulle tale med klienter, der er sigtet/dømt for alvorlig kriminalitet. Samtidig skal du være bevidst om og formå at fastholde myndighedsrollen i et struktureret sagsarbejde, der skal balance mellem at yde støtte og at gennemføre kontrol.

Samtalerne med klienterne vil som udgangspunkt foregå i Tilsynsafdelingens kontor i Odense, men kan også foregå på vores træffested i Svendborg, med samarbejdspartnere på fx en retspsykiatrisk afdeling eller på et bosted.

Det er vigtigt, at du i høj grad besidder gode skriftlige egenskaber, en god systematik og er i stand til at strukturere dit arbejde og udvise fleksibelt.

Endvidere er det vigtigt, at du:

  • Besidder evnen til at kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale.
  • Besidder samtaleteknisk erfaring.
  • Er psykisk robust og kan agere i en omskiftelig hverdag.
  • Har relevant erfaring med IT-systemer samt god generel flair for IT.
  • Evner at arbejde inden for givne tidsfrister og fastlagte rammer.
  • Har kørekort til bil.
Vi tilbyder

  • Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde.
  • Mulighed for selv, i en hvis grad, at strukturere arbejdsdagen.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Et godt arbejdsmiljø med stor fokus på både faglighed og trivsel.
  • Et arbejdsområde, som er i konstant udvikling og forandring.
  • God introduktion, med gradvise læringstrin.
  • Faglig vejledning og sparring.
  • Uddannelse i Danmarks fængslers arbejdsmetoder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i.h.t. aftale mellem Finansministeriet og CO10 – fællesoverenskomsten samt organisationsaftale for socialrådgivere i staten. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Dit primære arbejdssted er Tilsynsafdeling Odense, men da vi lægger vægt på at kunne samarbejde på tværs af enhederne i institutionen må/kan arbejde på de andre enheder i institutionen påregnes.

Der er tale om tre fuldtidsstillinger på 37 timer.

Som udgangspunkt er kontorets åbningstider: mandag - onsdag 8.00-15.00, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00. Arbejde på andre tidspunkter, herunder weekend, vil forekomme i begrænset omfang.

Om os
Tilsynsafdeling Odense er en arbejdsplads med 25 ansatte, bestående af 1 enhedschef, 1 enhedsleder, 19 socialrådgivere og 4 administrativt personale. Tilsynsafdeling Odense dækker alle kommuner på Fyn og hører under Syddanmarks Arrester og Tilsyn.
Syddanmarks Arrester og Tilsyns er en del af Danmarks Fængsler i Fængselskreds Vest. Udover Tilsynsafdeling Odense består institutionen af Fodlænken Odense/Kolding, Tilsynsafdeling Kolding/Esbjerg, samt arresthusene i Sønderborg, Haderslev, Aabenraa, Kolding, Vejle og Odense.

Ansøgning

Såfremt du måtte være interesseret i at hilse på os og høre mere om vores arbejdsområde, inden du søger stillingen, afholder vi spørgetime for alle interesserede ansøgere tirsdag den 26. maj kl. 14.30 i afdelingen, Ørstedsgade 28C, 5000 Odense C – tilmelding skal ske til denne mail: tilsynsafdelingodense@dkf.dk senest den 22. maj 2026.

Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 29. maj 2026.

Samtalerne afholdes den 9. juni 2026, hvor der indledes med en case opgave, og derefter en samtale med ansættelsesudvalget.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Birgitte, enhedsleder på tlf. nr.: 7255 7189 eller Jane, enhedschef tlf. nr.: 7255 7170.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning