lokalnyt

Ny søgning
Daglig leder søges til solisttilbuddene ved HabitusHuset Toreby på Lolland

Du bliver en del af et stærkt lederteam, bestående af tre daglige ledere, en administrativ leder, en faglig leder og en botilbudsleder der sammen med 110 medarbejdere, hver dag støtter vores borgere. 

Sammen med lederteamet bliver det din opgave at gå forrest, når vi hver dag støtter op om den komplekse pædagogiske opgave og som daglig leder agerer du den rolige støtte og samarbejdspartner for dine medarbejdere i de mange opgaver og beslutninger, som er knyttet til deres hverdag. Det kræver for dig som leder, at der er fokus på low arousal og ikke mindst evnen til at mentalisere. 

I det daglige vil du være primær på personaleledelse og faglig ledelse på tværs af vores 4 solisttilbud på Lolland samt når påkaldt på vores hovedtilbud i Toreby. Den samlede ledelsesopgave vil være præget af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor vi alle sammen er optaget af at skabe rammer og sætte retning for at lykkedes med kerneopgaven. 

Opgaverne inkluderer at: 
• Sikre det gode samarbejde med vores vigtigste samarbejdspartnere bl.a. kommuner, tilsyn og pårørende 
• Sikre at der følges op på udviklingspunkter sat af de forskellige tilsyn vi er underlagt. I særdeleshed Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi ønsker af dig, at du: 
• Er uddannet pædagog, lærer, sygeplejerske eller lignende. 
• Har erfaring med personaleledelse.
• Det er en fordel hvis du har en formel lederuddannelse
• Det er et krav at du har erfaring med vores målgruppe i praksis. 
• Besidder en relevant autismefaglig værktøjskasse (fx autismepilot, KRAP, neuropsykologi, TEACH, miljøterapi). 
• Kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. 
• Hviler i dig selv og kan håndtere ikke altid at kunne gøre alle tilfredse.  
• Er stærk i faglig dokumentation – både flair for det tekniske og stærk i skriftlig formulering. 

Om HabitusHuset Toreby  
HabitusHuset Toreby er et botilbud for borgere med autismespektrum forstyrrelser og betydelige støttebehov – ofte med tillægsdiagnoser. 

I tillæg til vores hovedtilbud på den gamle skole i Toreby, har vi 4 solisttilbud placeret i landlige omgivelser på tværs af Lolland, hvor rammerne giver plads til både struktur, forudsigelighed og skærmning. Her er der luft omkring hvert af husene, hvilket giver mulighed for pauser og en hverdag med mindre støj og færre forstyrrelser. 

Vi arbejder stressminimerende med tydelig struktur og høj forudsigelighed, så borgerne oplever ro, tryghed og mulighed for udvikling. 

Søg stillingen nu! 
Send din ansøgning via linket – vi glæder os til at høre fra dig. Vi ønsker opstart snarest og der indkaldes løbende til samtaler. Stillingsopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Torben Sander Larsen på +45 25 25 70 43. Vi glæder os til at byde dig velkommen. 

Om Habitus  
Habitus arbejder ud fra en tydelig mission: at minimere frustration og maksimere livskvalitet for mennesker med udviklingsforstyrrelser og psykiske udfordringer.  
Vi driver specialiserede botilbud og dagtilbud efter SEL §§ 104, 107 og 108 samt indsatser efter ABL §105/SEL §85. Du bliver en del af en landsdækkende organisation med ca. 1500 medarbejdere, som har et stærkt botilbudslederteam med fælles faglig retning, kvalitet og tæt sparring.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning