Er du klar til en stilling som social- og sundhedsassistentelev med grundforløb 2 fra uge 43? Så er her muligheden.
Aftalen er at:
Du får løn og uddannelsesaftale på både grundforløb 2 og hovedforløb med ansættelse i Haderslev Kommune.
Vi tilbyder et trygt og struktureret uddannelsesforløb, hvor du bliver fulgt tæt og udvikler dig både fagligt og personligt.
Det er muligt at søge DIGI-tech Linje.
Om uddannelsen
- Opstart: Grundforløb uge 43 2026
- Hovedforløb: Starter uge 12 2027
- Skole: Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa
- Oplæring: Haderslev Kommune og Sygehus Sønderjylland
- Arbejdstid: 37 timer om ugen
- Uddannelsens varighed: 3 år og 3 måneder.
Du kommer i oplæring i:
- det nære sundhedsvæsen i hjemmeplejen og på et plejecenter i Haderslev Kommune
- psykiatrien, enten i Haderslev Kommune eller på Sygehus Sønderjylland
- det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor du er i oplæring på Sygehus Sønderjylland og i Haderslev kommune.
Du kan læse mere om uddannelsen som social- og sundhedsassistent på www.sosu-syd.dk.
Om dig
Vi forventer, at du:
- har lyst til at arbejde med mennesker
- møder andre med empati, ansvarlighed og respekt
- har interesse for sundhed, omsorg og samarbejde
- er nysgerrig på at lære og samtidig engageret og ansvarlig for din egen uddannelse
- ønsker en uddannelse med job og udviklingsmuligheder.
Du behøver ikke have erfaring – motivation og lyst til at lære er det vigtigste.
Vi kan tilbyde:
- fuldtidsansatte læringsvejledere
- oplæringssteder med høj faglighed og fokus på læring
- et godt elevmiljø, hvor du bliver set og taget alvorligt
- simulations som pædagogisk værktøj
- faste studiedage med fællesskab og fordybelse.
Adgangskrav
Bestået dansk og matematik på G-niveau (svarer til 9. klasses afgangseksamen).
Ansøgning - for at komme i gang skal du:
Søge optagelse på grundforløb 2 via www.optagelse.dk
Søge en elevstilling ved Haderslev Kommune og vedhæfte følgende:
- eksamensbevis for bestået dansk og matematik på G-niveau
- eksamensbevis for anden uddannelse
- realkompetencevurdering (RKV) hvis du er over 25 år
- hvis du er over 25 år, kan du søge voksenelevløn, og du skal medsende dokumentation for mindst 1 års erfaring i plejen af voksne
- opholds- og arbejdstilladelse (hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen).
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende regler og overenskomst. Du får løn på både grundforløb og hovedforløb.
Du kan få voksenelevløn, hvis du har 1 års relevant erhvervserfaring inden for de seneste 4 år, med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit (arbejde på mellem 8 og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden). Du skal medsende dokumentation for din erhvervserfaring, hvis du opfylder kriterierne.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte uddannelseskoordinator, Lise Hedegaard, på telefon 20 51 72 85 eller på mail: sosuelev@haderslev.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og bilag via ansøgningsknappen senest den 28. august 2026.
Du får endeligt svar senest i uge 37 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Ansøg her
Tilbage til søgning
