lokalnyt

Ny søgning
Vil du være en afgørende faktor i Hospitalets drift?

Sygehusapoteket på Aalborg Universitetshospital spiller en vital rolle i forsyningen af lægemidler og fremstilling af sygehusspecifikke præparater. Det er derfor essentielt, at rengøringen er i topklasse.

Som rengøringstekniker hos os vil du få en varieret arbejdsdag, der omfatter rengøring af renrum, sterilrum, kontorer og andre områder. Arbejdet består af både almindelige rengøringsopgaver og specialiserede opgaver, der kræver særlige metoder.

Dit primære arbejdssted er Sygehusapoteket, men din arbejdsplan er organiseret i et rotationssystem:

  • Medicinerhuset: Hver anden uge vil du arbejde på Medicinerhuset.
  • Øvrige ydre matrikler: Hver anden uge vil du arbejde på Sygehusapoteket, samt øvrige ydre matrikler.
  • Weekendvagt: Én gang hver fjerde uge vil du have en søndagsvagt, hvilket ligeledes foregår på de øvrige matrikler.
Du vil modtage grundig oplæring i de nødvendige metoder, men forventes samtidig at holde dig løbende opdateret om ændringer i fremgangsmåder. Certificering til renrumsrengøring er en del af stillingen.

Samarbejde og forventninger

Du vil have et tæt samarbejde med de øvrige faggrupper, som løbende udvikler retningslinjer for renrum og sterilrum - retningslinjer der naturligt inkluderer dit arbejde. Vi forventer, at du møder dine kollegaer med et smil, udviser ordentlighed og agerer professionelt i alle situationer.

Dette er en spændende mulighed for at blive en del af et vigtigt team, hvor din indsats bidrager direkte til patientsikkerheden og kvaliteten af vores lægemidler.

En god start og mulighed for udvikling

Når du starter, har vi tilrettelagt et grundigt oplæringsforløb. Du følges med en erfaren kollega, som introducerer dig til opgaver, rutiner og dine nye kolleger.
Vi anvender Insta800, som er en kvalitetsstandard for rengøring – som vi selvfølgelig oplærer dig i.

Derudover har du mulighed for at tage en efteruddannelse som rengøringstekniker gennem AMU Nordjylland. Uddannelsen varer typisk 11 uger. Du kan læse mere om uddannelsen på www.amunordjylland.dk.

Om dig

Du behøver ikke en lang uddannelse – men du skal have lysten til at gøre en forskel og være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen finder ud af det.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring fra service og/eller rengøringsbranchen. Det kan fx være som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende
  • Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk)
  • Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet
  • Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer
  • Er god til at samarbejde og tage ansvar – både for egne og fælles opgaver
Arbejdstider

Du vil arbejde i et 4-ugers rul, med skiftende vagter, hvor du skiftevis har en uge i Medicinerhuset på Sygehus Syd og i den efterfølgende uge er på de omkringliggende matrikler i Aalborg. Derudover har du hver 4. weekend en søndagsvagt.

Ugerne i Medicinerhuset:

  • Mandag-onsdag: 11.30 – 19-30
  • Torsdag: 11.45 – 19.30
  • Fredag: 9.15 – 17.00
Ugerne på de omkringliggende matrikler:

  • Mandag – fredag: 6.00 – 14.00
Hver 4. søndag:

  • 9.00 – 16.00
Stillingen er på 37 t/ugentligt og er ledig fra 1. juli 2026.

Om afdelingen

Vi er cirka 710 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.

Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring

Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring

Klar til at søge?

Send din ansøgning senest d. 25. maj 2026.
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail anders.thorsen@rn.dk. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.

Det praktiske

Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.



Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning