lokalnyt

Ny søgning
Koncern HR i Region Midtjylland søger en arbejdsmiljøgeneralist til undervisning og systematisk arbejdsmiljøarbejde, rådgivning og analyse

Region Midtjyllands Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse søger en erfaren, fagligt ambitiøs og dygtig arbejdsmiljøgeneralist, som kan tage ansvar for vores lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, som vi selv er udbydere af. Herudover skal du bidrage bredt med strategisk rådgivning, analyse samt drifts- og udviklingsopgaver.  

Som generalist hos os får du en central rolle i arbejdet med at understøtte MED- og arbejdsmiljøorganisationen på tværs af Region Midtjylland. Du vil have ansvaret for planlægning og gennemførelse af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i tæt samarbejde med afdelingens øvrige undervisere. Samtidig vil du fungere som faglig sparringspartner for både ledere og arbejdsmiljøorganisationen – særligt i relation til MED- og arbejdsmiljøaftalen.  

Stillingen kombinerer undervisning, rådgivning, analyse og udviklingsopgaver, og du får mulighed for at præge både den daglige drift og de strategiske indsatser.  

Dine primære opgaver  
Du vil blandt andet arbejde med at: 

  • Planlægge og koordinere den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse  
  • Undervise i både lovpligtig og supplerende arbejdsmiljøuddannelse 
  • Rådgive arbejdsmiljøorganisationen – herunder være faglig ekspert på MED- og Arbejdsmiljøaftalen
  • Følge og formidle ændringer i arbejdsmiljølovgivningen samt praksis fra Arbejdstilsynet  
  • Gennemlæse og analysere påbud fra Arbejdstilsynet og bidrage til læring på tværs  
  • Arbejde strategisk med arbejdsmiljødata og bidrage til at identificere tendenser 
  • Indgå i arbejdet med ulykkesforebyggelse, herunder brug af SafetyNet 
  • Drive og bidrage til udviklingsopgaver og projekter. 

Hvem er du?  
Vi forestiller os, at du:  

  • Har solid erfaring som arbejdsmiljøgeneralist  
  • Er godkendt arbejdsmiljøunderviser og har flere års undervisningserfaring  
  • Har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivningen og kan navigere i løbende ændringer 
  • Har organisatorisk forståelse og erfaring fra arbejde i store offentlige organisationer 
  • Har erfaring med rådgivning af arbejdsmiljøorganisationer  
  • Har kendskab til MED-systemet – gerne som underviser 
  • Har erfaring med dataanalyse og kan omsætte data til indsigter og handling 
  • Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle komplekst stof klart og tydeligt  
  • Arbejder struktureret og kan både drive egne opgaver og indgå i fælles indsatser  
  • Har erfaring med brug af SafetyNet. 

Vi tilbyder:  

  • Et fagligt stærkt miljø med høj grad af specialisering og samarbejde 
  • Et varieret job med både drifts-, udviklings- og strategiske opgaver  
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af sparring  
  • Fleksibilitet i opgaveløsningen og en uformel arbejdskultur  
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, engagement og kvalitet  

Om os  
Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse blev pr. 1 marts 2026 en ny afdeling ved sammenlægning af to kontorer (Koncern HR, Arbejdsmiljø og Koncern HR, Organisation og Ledelse), som er en del af de fælles stabe i Region Midtjylland. Vi er i alt omkring 60 medarbejdere, tre vicekontorchefer og en kontorchef.  

Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse er en efterspurgt konsulentenhed, der har ansvaret for at levere strategisk koordinering, faglig rådgivning samt konsulentydelser inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø organisationsudvikling, ledelsesudvikling, innovation m.m. i hele Region Midtjylland. 

Vi bidrager til, at organisationen og ledelsessystemet kan lykkes med både kort- og langsigtede mål, samt til gode, attraktive og fremtidssikrede arbejdspladser til gavn for regionens borgere og ansatte. Vores ambition er at bidrage til såvel det daglige arbejde som den transformation regionen står i, både gennem vores ekspertiseområde, tværgående samarbejder, inddragelse, nytænkning og digitalisering.  

Løn- og ansættelsesvilkår 
I henhold til gældende overenskomst.  
Tjenestested er Regionshuset Aarhus. Der vil være aktiviteter i hele Region Midtjylland, og det er nødvendigt at have adgang til bil.  

Ansættelsesprocedure 
Motiveret ansøgning, CV og relevante bilag uploades via nedenstående link. 

Ansøgningsfrist er den 29. maj.

  1.  samtalerunde afholdes den 8. juni 
  2. samtalerunde afholdes den 16. juni 

Samtalerne afholdes i Aarhus N.  

Læs eventuelt mere om Region Midtjylland samt Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse på:  

www.rm.dk  
Om Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse - Medarbejder.rm.dk 
Følg Koncern HR, Arbejdsmiljø og Ledelse på LinkedIn  

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:  
Vicekontorchef Torben Rahn Nøkkentved Nielsen, torani@rm.dk, tlf.  2042 7182 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning