Ekstern lektor i faget Handel med fast ejendom - Esbjerg
Juridisk Institut i Esbjerg tilbyder en praksisnær jurauddannelse, der optager ca. 50 studerende pr. årgang. Vi søger lige nu til cand.jur.-uddannelsen en ekstern lektor til at undervise i valgfaget Handel med fast ejendom med opstart den 1. september 2026 eller efter nærmere aftale. Stillingen er tidsbegrænset til 3 år.
Den eksterne lektor skal, i samarbejde med den fagansvarlige på instituttet og eventuelt øvrige undervisere, varetage undervisningsrelaterede opgaver, herunder selvstændigt forberede og forestå konfrontationsundervisning, evt. medvirke til at udarbejde materiale til undervisningsbrug, forestå eksamination (første gang i januar 2027) og evt. efter nærmere aftale forestå vejledninger inden for fagets emner.
Arbejdsopgaver og timeantal aftales med den fagansvarlige på instituttet forud for hvert semester. I efterårssemesteret 2026 vil den eksterne lektor skulle forestå ca. 25 konfrontationstimer med en ugentlig undervisningsgang. Der kan ikke garanteres undervisningsrelaterede opgaver hvert semester.
Handel med fast ejendom er et kandidatfag og fagbeskrivelsen kan ses her: https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=fagbesk&id=203073&lang=da
Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren lyst til at undervise, har gode teoretiske kundskaber indenfor retsområdet og kan dokumentere en bred viden om og erfaring med fagets emner. Det vil ligeledes være en fordel, at ansøgeren har erfaring med undervisning eller anden formidling af juridiske emner, men det er ikke afgørende.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten relevant praksiserfaring inden for fagets områder eller en videnskabelig hovedstilling ved et andet universitet.
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ekstern lektor, undervisningsassistent, som den er beskrevet heri.
Timelønnen er for tiden 304 kr. Forberedelsesfaktoren er 3,5. Pr. lektion er lønnen altså 1.066 kr.
Ved juridisk institut er pt. ansat 14 professorer, 18 lektorer, 4 adjunkter, 8 post doc., 2 videnskabelige assistenter, 11 ph.d.-stipendiater og 8 administrative medarbejdere samt et større antal eksterne lektorer.
Yderligere oplysninger om stillingen og den juridiske forskning og undervisning ved Syddansk Universitet kan på fås på www.sdu.dk/sam eller ved henvendelse til den fagansvarlige Jakob Juul-Sandberg.
Ansøgningsfrist 1. juni 2026
Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle uploadede filer skal være i Adobe PDF-format.
Ansøgning og CV må max. fylde 10 Mb i alt.
Vi gør opmærksom på, at shortlisting kan blive anvendt som led i bedømmelsesprocessen. Shortlisting er betegnelsen for den proces, hvor man blandt ansøgerne udvælger et mindre antal ansøgere til at gennemgå en faglig bedømmelse.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Arbejdstid: Dag
1-10 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning
