Vil du have en meningsfuld hverdag, hvor hjælp til gæsten er i højsædet, og hvor du bliver en del af et lille, sammentømret team med godt humør og stor erfaring?
Så er du måske vores nye kollega – i et fleksibelt job som tilkaldevikar.
En lille café med stort fokus på nærvær
Caféen på Vejle Sygehus er et vigtigt holdepunkt for patienter og pårørende i hverdagen. Her møder vi mennesker i mange forskellige situationer, og derfor lægger vi stor vægt på nærvær, imødekommenhed og service i øjenhøjde.
Du bliver en del af et rart og erfarent team, hvor stemningen er præget af godt humør, respekt og plads til at være dig selv. Vi hjælper hinanden i hverdagen og løfter opgaverne i fællesskab.
En selvstændig og alsidig rolle
Som medarbejder i caféen får du en varieret arbejdsdag med ansvar for den daglige drift – særligt i forbindelse med lukkevagter. Du træder til, når der er behov, og bliver en vigtig del af hverdagen i caféen.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Kundebetjening og service af patienter og pårørende
- Klargøring, vareopfyldning og let tilberedning
- Opvask og daglig rengøring
- Lukning af caféen og forberedelse til næste dag
- Hjælp i køkkenet ved behov
Hvem er du?
Vi leder efter en åben og imødekommende kollega, der trives i en servicefunktion og formår at skabe tryghed og en god oplevelse for vores gæster.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra café, køkken, kantine eller lignende
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for lukkevagter
- Har overblik og kendskab til basale hygiejne- og rengøringsrutiner
- Trives med kundekontakt og bevarer overblikket i mødet med mange forskellige mennesker
- Bidrager til den gode stemning i teamet
Det får du hos os
- Et fleksibelt job som tilkaldevikar, som fx kan kombineres med andre jobs eller forpligtelser
- Arbejdstider: typisk i tidsrummet kl. 10.00-16.30 – primært lukkevagter
- En tryg arbejdsplads med et lille, sammentømret team
- En hverdag, hvor samarbejde, hjælpsomhed og fællesskab er i fokus
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med pension, fritvalgsopsparing, sundhedsordning og medarbejderrabatter
Vi ønsker opstart snarest muligt – eller efter aftale.
Klar til at blive en del af caféteamet på Vejle Sygehus?
Så send dit CV og et par ord om dig selv allerede i dag.
Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
0-15 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning
