Pædagog
Vil du være en del af et botilbud, hvor vi med stærke fællesskaber, god trivsel og høj faglighed støtter unge med diagnoser inden for autismespektret? Så er du måske vores nye kollega i en 37 timers fast stilling.
Om os:
Kollegiet Vestergade er et botilbud med plads til 25 unge med en diagnose inden for autismespektret. Målgruppen er kendetegnet ved, at de unge er normaltbegavet og oftest sendiagnosticeret. Kollegiet Vestergades ramme er bygget op om unge, der er i gang med eller i afklaring til ungdomsuddannelse, hvorfor mange går på Midtfyns Gymnasiums autismelinje. Ud over botilbuddet yder Kollegiet Vestergade § 85 støtte til borgere i egen bolig, ligesom Kollegiet Vestergades Kompetencecenter varetager opgaver som netværksklub, selvforståelseskurser, undervisning, forældrerådgivning og supervision.
AuSæt er Kollegiet Vestergades dagtilbud, som har åbent 4 dage om ugen. I AuSæt er indskrevet unge fra botilbuddet, men også unge, der ikke bor på Kollegiet.
Personalet på Kollegiet Vestergade består af 13 pædagoger, en pædagogstuderende, en socialrådgiver og en leder.
De unge har typisk brug for støtte til at strukturere tiden, planlægge og udføre praktiske opgaver og indgå i sociale relationer. Det er vigtigt, at de unges behov og muligheder tilgodeses, og en stor del af arbejdsopgaverne vil derfor tage udgangspunkt i individuelt tilrettelagte forløb. Afsættet for de unges ophold er altid deres handleplan, og vi arbejder konkret og systematisk med mål og delmål, hvilket bl.a. betyder, at det skriftlige vægtes højt. Kollegiet Vestergade understøtter et ungdomsmiljø, og er et sted, hvor de unge kan være unge. Vi tilbyder i dagligdagen f.eks. yoga, løbeklub, fitness, rideforløb, madklub og et varieret udbud af andre spændende aktiviteter.
Kollegiet Vestergades pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i KRAP og mentalisering, ligesom kognitive samtaleforløb med ens kontaktpædagog er en del af hverdagen. Vi har en systemisk og anerkendende indgangsvinkel i mødet med de unge, hinanden og vores samarbejdspartnere.
For at sikre kontinuitet, genkendelighed og stabilitet er det nødvendigt med en høj grad af forberedelse, et tæt samarbejde og blik for detaljen. Dette gælder både i det interne samarbejde på kollegiet, men også i det samarbejde, der er med de unges uddannelsessteder.
Opgaverne vil være mange og omfatter fx:
Vi søger en kollega, der:
Vi tilbyder:
Ansættelsesforhold:
Kollegiet har åbent 24/7/365 med personaledækning i morgentimerne, eftermiddag og aften. Om natten vil der være telefonisk rådighedsvagt. Stillingen er i bo-delen og der arbejdes primært eftermiddag/aften efter fast arbejdsplan med arbejde ca. hver 4. weekend.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. november 2026 - men gerne før.
Der indhentes referencer samt børne- og straffeattester.
Åbent hus:
Vi afholder åbent hus onsdag d. 9. september kl. 16.00-17.30. Her vil der være mulighed for at høre om hverdagen på kollegiet samt at stille spørgsmål. Tilmelding nødvendig - senest d. 7. september (dea@kollegietvestergade.dk).
Ansøgningen:
Der er ansøgningsfrist søndag den 20. september kl. 12.00 - samtaler afholdes i uge 39.
Vi vil bede dig om at søge stillingen elektronisk, ved at klikke på ”ansøg” på Jobindex .
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Leder Desiree Andersen på mail: dea@kollegietvestergade.dk eller på telefon 29 13 04 93.
Se evt. mere på www.kollegietvestergade.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøg her
Tilbage til søgning

- Støtte til praktiske dagligdagsopgaver som indkøb, madlavning, tøjvask, økonomi, rengøring m.m.
- Støtte de unge i en større selvindsigt med afsæt i selvforståelsesforløb både individuelle og i grupper.
- Forberedelse af og deltagelse i statusmøder.
- Skabe rammer for et ungdomsliv med plads til både uddannelse og fritid.
- Sikre de bedste forudsætninger for at de unge bliver en del af bæredygtige fællesskaber.
- Hver medarbejder fungerer som kontaktperson for ca. 3-4 beboere, hvilket bl.a. indebærer udarbejdelse af statusrapporter med mål og delmål, skriftlige evalueringer og samarbejde med uddannelsessteder, sagsbehandler og forældre.
Vi søger en kollega, der:
- Har en pædagogisk uddannelse.
- Gerne har erfaring inden for autismeområdet.
- Har øje for de unges udfordringer, og kan sætte deres ressourcer i spil, så de kan nå deres mål.
- Er fleksibel og er villig til at yde en særlig indsats, når det kræves.
- Kan arbejde systematisk og selvstændigt med dokumentation, beskrivelser, statusnotater og målarbejde.
- Er reflekterende og ser kollegial sparring som en nødvendig og naturlig del af arbejdet.
- Er tiltrukket af en tillidsbaseret samarbejdskultur, både i relationen til de unge, kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
- Trives i, og selv bidrager til, en anerkendende og tydelig kommunikation, hvor vi både kan trække samme vej og give plads til hinanden.
- Kan koble teoretisk viden, egne erfaringer og kollegiets bærende værdier og sætte det i spil til gavn for de unges udvikling.
- Hos os kan se udviklingsmuligheder, og har lyst til at blive medskaber af kollegiets videre udvikling.
- Trives med at have mange bolde i luften.
Vi tilbyder:
- Mulighed for at gøre en positiv forskel i andre menneskers liv.
- En arbejdsplads med høj faglighed, god trivsel og stor arbejdsglæde.
- Mulighed for at blive klogere, både på andre og sig selv.
- Løbende ekstern supervision, efteruddannelse og deltagelse i kurser og på konferencer.
- Rum til udvikling, eftertanke og fordybelse.
- Et uhøjtideligt og engageret arbejdsmiljø med faglige ambitioner og højt til loftet.
- Ansættelse i selvejende institution. Vi har ikke overenskomst.